Annonce
Danmark

Helikopteren populær hos patienterne

Patienterne er yders tilfredse med akutlæge-helikopterne, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: John Randeris
100 procent af alle patienter, der blev fragtet i akutlæge-helikoptere er tilfreds med indsatsen. Det fremgår af ny undersøglese, der offentliggøres onsdag.

Assistancern fra akutlægehelikoptere er kommet for at blive, hvis det står til de patienter, der har reddet livet efter en tur i i helikopteren.

En undersøgelse blandt 642 patienter, der var i så kritisk tilstand, at der skulle indsættes lægehelikopter for at få dem hurtigt frem, viser den maksimalt opnåelige tilfredshedsgrad: 100 procent.

93 procent svarede "meget godt," resten svarede "godt" på spørgsmålet om deres samlede indtryk af af helikopterindsatsen. Det fremgår af den landsdækkende undersøgelse, som er gennemført forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland, og som offentliggøres i dag onsdag 19. juni.

Det er især patienter med hjerte-/karsygdom, neurologisk sygdom og tilskadekomne med traumer, der er blevet fragtet til behandling med en helikopter.

Også i 2015 blev der foretaget en lignende undersøgelse på et tidspunkt, da helikoptertjenesten kun var et år gammel. Også dengang var der stor tilfredshed, men i den nye undersøgelse viser patientudsagnene, at der er sket fremgang, hvad angår helikopterlægens dialog med patienterne. Lægerne vurderes i dag til at bruge et sprog, som patienterne rent faktisk forstår, og så de ved, hvad der sker under flyveturen.

Ifølge Troels Martin Hansen, ledende overlæge for akutlægehelikopterne, er det en direkte følge af de budskaber, man fik i forbindelse med undersøgelsen for fire år siden.

- Efter sidste undersøgelse valgte vi at fokusere på, hvordan vi kan blive bedre til at forberede patienten på, hvad der skal ske under flyvningen og hvordan helikopterlægen og det øvrige mandskab kommunikerer bedst muligt med patient og pårørende i de kritiske situationer, siger Troels Martin Hansen i en pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport.

Annonce

Akuthelikopter

Tre akutlægehelikoptere har i 2018 fløjet i alt 3989 missioner.

Det er især kritisk syge og tilskadekomne i landets yderområder, blandt andet ikommunerne i det vestlige Jylland, øerne og de syd- og vestlige kommuner på Sjælland, der fragtes med helikopter.

Akutlægehelikopterne opererer på tværs i landet og drives af regionerne.

De tre helikoptere, som var aktive i 2018, har baser i Skive, Ringsted og Billund.

Ordningen er udvideet med en fjerde helikopter fra januar 2019, som har base i Aalborg Lufthavn, indtil en base ved Saltum i Jammerbugt Kommune er klar i 2020.

Kilde: Akutlægehelikopterens Årsrapport 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce