Annonce
Fredericia

Helle og hendes mand åbnede deres hjem op for krydstogtgæster: Amerikanere fik gammeldags æblekage

Krydstogtgæsterne fik undervejs på deres byvandring mulighed for at komme helt tæt på et frederiansk par. Foto: Helle S. Andersen
Som noget nyt fik en gruppe krydstogtgæster fra Disney Magic fredag mulighed for at komme helt tæt på to fredericianeres hverdag.

Fredericia: 10 gæster fra krydstogtskibet Disney Magic fik en speciel indsigt i et lokalt pars hjem og hverdag, da de fredag gæstede Fredericia.

Det var Helle S. Andersen og hendes mand, Leif Christensen, der i samarbejde med Visit Fredericia havde arrangeret, at de 10 kunne komme helt indenfor. Samtidig fik de udenlandske gæster et indblik dansk madkultur.

- Dengang vi fik forhaver, var der en byguide, der spurgte, om vi skulle prøve at strikke det sammen, fortæller Helle S. Andersen, der bor i Nørre Voldgade.

I hendes forhave står et stort æbletræ, som netop nu bugner af æbler, og derfor skulle der selvfølgelig serveres gammeldags æblekage og urtete lavet på hjemmedyrkede urter.

- Vi fortalte om byggeforeningshusene, og hvordan historikken er med dem, og hvordan de sådan set bliver i familier i generationer, fordi det er et godt sted at være, fortæller Helle S. Andersen.

Gæsterne blev budt på gammeldags æblekage og urtete. Foto: Helle S. Andersen

Gør det gerne igen

Hun oplevede, at krydstogtgæsterne spurgte interesseret ind – især til planterne, haverne samt klimaet i Danmark. Gæsterne, der blandt andet kom fra San Francisco og New York, var hos Helle S. Andersen og Leif Christensen i cirka tre kvarter, inden de skulle videre på den sidste del af byvandringen.

Og Helle S. Andersen er klar til at åbne sit hjem op og gentage det nye initiativ igen – også i længere tid.

- På en måde var det for kort tid, for man kunne ikke gå i dybden, men det var for lang tid, hvis det skulle have været to hold. Der bliver efterevaluering på, hvordan det skal køre fremover, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce