Middelfart: En mand havde netop hentet sin 15 år gamle bil fra værkstedet, hvorefter der på køreturen væk derfra pludselig begyndte at komme røg fra bilradioen.
Det fortæller Ann Kate Pedersen, politikommissær hos Fyns Politi.
- Det er ikke en politisag, da der formentlig er tale om en kortslutning inde i bilen, forklarer Ann Kate Pedersen.
Branden opstod klokken 16.50 torsdag, og ejeren ringede straks til alarmcentralen.
Der gik efterfølgende ild i motorrummet, som blev slukket af Trekant Brand, der sendte en ”sprøjte” afsted, fortæller indsatsleder hos Trekant Brand Johnny Rasmussen.