Annonce
Middelfart

Her er er jeres svar: Ujævn, en ommer og ganske få stjerner til ny gågade

Lørdag formiddag indviede borgmester Johannes Lundsfryd (S) Middelfarts nye gågade. En gågade, som har været længe undervejs og som har tiltrukket sig en del negativ opmærksomhed på grund af et ujævn underlag. Der er dog en helt naturlig forklaring, lyder meldingen fra kommunen. Foto: Sofie Secher Karlsen
Vi spurgte læserne, hvor mange stjerner den nye gågade i Middelfart skal have (1-5). Her er deres svar.

Middelfart: Sten, der ligger ujævnt. En enkelt eller to stjerner. Den melding går igen blandt svarene på avisens Facebook-side Vores Middelfart, hvor vi tidligere på ugen spurgte, hvor mange stjerner byens nye gågade skulle have.

"Det er en ommer. Den er så skæv, og stenene ligger så ujævnt alle steder." Sådan skriver AnneMette Fairfaks, og det er mange enig med hende i.

"Når man tænker på, hvor lang tid det har taget, er det godt nok dårligt arbejde. Mange af stenene ligger ujævnt. Hvad var der glat med den gamle belægning? Spørger Tina Niemann Hansen.

Svaret på det spørgsmål er blandt andet, at det i mange år har været et ønske fra de handlende at få ny belægning i gågaden. Samtidig har andre interessenter som spildevands- og fjernvarmeselskabet benyttet lejligheden til at lægge nye installationer i jorden.

Henrik Mikkelsen er en anelse mindre nærig med stjernerne:

"Giver den 3 stjerner... Men så er jeg os flink. Da stenene ligger meget ujævnt... har flere gange været ved at snuble over kanter som stikker op.. men flotte sten."

Det samme er Dennis Thode, Hanne Hauge og Else Rasmussen, som alle giver den nye gågade fire stjerner eller mere.

"Synes det er en flot gågade, og dejligt de blev færdige til julehandlen" skriver Pia Oxbøll Bachmann, som giver det færdige resultat fire stjerner.

Der er ifølge kommunen en helt naturlig forklaring på ujævnhederne, som skyldes, at brosten arbejder og først har arbejdet sig ned i niveau efter et stykke tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce