Annonce
Middelfart

Her har både boet stenaldermennesker og vikinger: Nu mangler arkæologerne en brik i puslespillet

Udgravningsleder og museumsinspektør Bente Bech er her  i gang med opmåling af en brønd, der ændrer sin form undervejs i udgravningen. Foto: Martin Ø. Hansen, Odense Bys Museer.
Fortiden kigger frem fra de marker, der snart udstykkes til nyt boligområde i Skrillinge. Arkæologer kan trække tråde til fund i Svenstrup, og nu mangler man at finde de mellemliggende generationer fra ældre jernalder til vikingetiden. En periode på omkring 800 år.

Skrillinge: Med store gravemaskiner blottes fortidens tegn på liv på markerne i Skrillinge. Her skal byens kommende beboere bo - lige oven på resterne af fortidens generationer.

De er væk for længst, men de seneste uger har arkæologerne fra Odense Bys Museer dokumenteret, hvornår og hvor beboerne har været. De tidligste tegn på beboelse i Skrillinge kan dateres helt tilbage til den sidste halvdel af bondestenalderen, 3900 år før vor tidsregning.

Arkæolog Martin Ø. Hansen fandt en fibel i jorden, som blev afsøgt med detektor. Fiblen tegner et billede af, at det har været et rigt samfund, der har holdt til i Skrillinge. Den blev fundet i en lavning, og det kunne tyde på, at vedkommende, der har båret den, har tabt den, mens man måske har været ude for at holde øje med sit kvæg. Den kan også være blevet ofret til guderne i lavningen, der måske har udgjort et vandhul på det tidspunkt. Fiblen har været en dragtnål, der har haft til formål at holde en kappe eller et sjal på plads, og man ved, fra tidligere fund, at nåle som denne hører til i tiden 100 til 200 år efter Kristi Fødsel. Dette stemmer helt overens med fundene af stolpehuller efter huse, der også er dateret til samme tidsrum.Foto. Bente Bech, Odense Bys Museer.

Da udgravningerne gik i gang på grunden mellem Toften og Ulvsbjergvej, forventede arkæologerne allerede, at de ville finde spor af bebyggelse fra århundrederne omkring Kristi fødsel, for i de tidligere udstykninger har der været flere fund, der har peget på beboelsesaktivitet i denne tidsperiode.

Annonce

Mod Svenstrup

Det overraskende er nu, at arkæologerne kan se, at flere familier har boet de samme steder i flere generationer. Højst sandsynligt har de boet i det samme hus i flere generationer ad gangen, men når et hus er blevet revet ned, har man bygget et nyt ganske tæt på, og på den måde har de samme familier nok boet i Skrillinge i mange århundreder ad gangen.

Sådan har man fortsat i ganske mange år, men på et tidspunkt er man begyndt at rykke sammen i mindre landsbyer, hvor man i bondestenalderen og i bronzealderen har boet på gårde adspredt i området.

Arkæologer arbejder under de forhold, vejret giver dem. Det kan foregå i både bagende sol og øsende regn. Her er Arkæologerne Kirsten Prangsgaard og Jørgen H. J. Fenger i gang med udgravning og dokumentation af hver et hus. Foto: Bente Bech, Odense Bys Museer.

En sådan landsby lavede man i Svenstrup. Det ved arkæologerne, for det har de fundet spor efter.

- I Svenstrup har vi fundet spor fra vikingetiden og den tidlige middelalder, som ligger fra omkring år 750 til 1500 efter Kristi fødsel. Men det betyder, at vi har et hul imellem det, vi finder i Skrillinge og det, vi har fundet i Svenstrup. Vi mangler altså noget fra yngre jernalder og germanertiden, der kommer lige før vikingetiden, siger Bente Bech, der er museumsinspektør ved Odense Bys Museer og udgravningsleder ved udgravningen i Skrillinge.

- Det, der er så spændende, er, at man omkring yngre jernalder og vikingetiden begynder at samle sig i landsbysamfund. De bliver til det, vi kender som små middelalderbyer, som vi ser det i eksempelvis Indslev. Og Svenstrup har været en by som Indslev. Man har nok samlet sig i landsbyer, fordi man manglede jord, og så forenede man sig i nogle dyrkningsfællesskaber, hvor man hjalp hinanden med at dyrke jorden omkring landsbyen, fortæller hun.

Så det jord, der ligger uudgravet mellem Skrillinge og Svenstrup holder højst sandsynligt på hemmeligheden om, hvad der er sket i de mellemliggende cirka 800 år.

Det kræver et vist overblik at kunne skelne jordtyperne fra hinanden, så man er sikker på at få registreret alle fund korrekt. Jorden ser nemlig forskellig ud alt efter hvornår, et fund kan dateres til. Jo ældre et fund, jo sværere er det at se i jordlaget. Her er arkæolog Kirsten Prangsgaard i gang med at registrerer diverse anlæg. I baggrunden ses en snittet brønd. Foto: Bente Bech, Odense Bys Museer
Annonce

Knude på fortællingen

Det er en drøm for en arkæolog, der i de sidste mange år har været med til at kortlægge historien i undergrunden, at få lov at binde knude på fortællingen om datidens mennesker og deres flytninger over flere tusinder år.

- Jeg vil helt sikkert gerne være med til at finde den manglende brik. Nu begynder vi at have et godt indblik i området, og jeg har, inden vi gravede i Skrillinge, kigget alt materiale igennem, så når vi graver, kan vi løfte det hele op og forstå de samfundsrelaterede ting, der er sket i området helt fra stenalderen og op til i dag. Skrillinge har været hovedbyen i området, og der ligger også en hel del under det nuværende Skrillinge, som vi aldrig kommer til at se, for der har boet folk siden Middelalderen, siger Bente Bech, der ikke har kendskab til, om der er planer om at udstykke mere i området ned mod Svenstrup.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Middelfart For abonnenter

Greve varsler planer om en solcellepark: Har indkaldt naboer til lukket møde

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce