Annonce
Debat

Her undrer det, at vi ligefrem har lovgivning, der hindrer genbrug: Se at få ændret den afgiftslov

Adam Pade. Pressefoto

Læserbrev: Med vedtagelsen af de nye bilafgifter i februar er der givet grønt lys for billigere el- og hybridbiler - i hvert fald når det gælder ejerafgiften.

Ud fra et klimasynspunkt er det en rigtig satsning, især når vi sikrer, at de nye bilers drivmiddel - el - kommer fra fossilfri energikilder såsom vind.

Men den grønne omstilling har også en anden faktor i ligningen, nemlig den cirkulære økonomi, der bl.a. handler om omsorgsfuld udnyttelse af naturressourcerne: Én gang fremstillede produkter skal kunne repareres, genbruges og levetidsforlænges. Og her undrer det, at vi ligefrem har lovgivning, der hindrer genbrug.

Bliver din bil trafikskadet, må dit forsikringsselskab eller værksted kun beregne, hvad det skal koste at reparere den med nyfremstillede reservedele. Sådan står der sort på hvidt i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3.


På autogenbrugernes hylder ligger ellers tusindvis af brugte dele - dele udtaget fra andre, også nyere totalskadede køretøjer - der i al for høj grad får lov at blive liggende.

Adam Pade


På autogenbrugernes hylder ligger ellers tusindvis af brugte dele - dele udtaget fra andre, også nyere totalskadede køretøjer - der i al for høj grad får lov at blive liggende.

Der skal ofte bare få store skader til, før selv en nyere, miljøvenlig diesel- eller benzinbil må erklæres totalskadet, fordi den bliver for dyr at reparere. Dermed må den skrottes, og ressourcespildet når nye højder.

Vist er det en rigtig vision over tid at udskifte fossildrevne biler med el-drevne, men det er på den anden side rent ressourcefrås at kassere en moderne bil med det forbrug af energi til genvinding og bortskaffelse, det fører med sig. Vi smider barnet ud med badevandet.

Se at få ændret den afgiftslov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce