Annonce
Erhverv

Her vil Ewii have fokus

Efter en turbulent tid med direktør- og formandsskifter er der trukket en streg i sandet, og et nyt repræsentantskab og bestyrelse ser frem. Arkivfoto

1. Ordentlighed

Ewii skal kendes på ordentlighed hele vejen rundt. Ewii ønsker at være foregangsvirksomhed blandt landets energiselskaber i forhold til indførelse af god selskabsledelse.

2. Rent vand

Vandforsyningen skal under lup. Der er udfordringer flere steder i indvindingsområdet. Især Middelfart er der fokus på. Det skal besluttes, om man skal anlægge ny ledning fra Jylland til Fyn eller skaffe vand til Middelfart fra nye boringer længere inde på Fyn. I Vejle er indvindingsområdet presset af kommunens udbygningsplaner.

3. Nok strøm

En fremtid med 25.000 elbiler i Trekantområdet vil true forsyningssikkerheden. Derfor arbejder Ewii med et ønske om at kunne indgå aftaler med kunderne om, hvornår de fordelagtigt kan aftage strøm.

4. Sund kerneforretning

Kerneforretningen med el, vand, fiber og varme skal være sund, så man kan modstå udsving i aktiemarkedet. Ewiis pengetank på over flere milliarder kroner er bundet op på investeringer i aktier og obligationer, som i gode år har tilført flere hundrede millioner kroner til regnskabet, men i det seneste regnskabsår udløste Ewii Invest et tab på 125 mio. kroner.

5. Fibre til alle

Fortsat investeringer i fibernettet. Ewiis kampagne for at få flere til at koble sig på det lynhurtige net har givet bonus, men også ventetid for de interesserede kunder. Der knokles på for at følge med af både egne folk og eksterne entreprenører.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce