Annonce
Middelfart

HF & VUC Middelfart med i internationalt projekt: Læringsplatform på vej

Hf & VUC Fyn Middelfart har været med til at udvikle et nyt pædagogisk værktøj i EU-regi. Arkivfoto: Helle Elgaard Kvist
Hjemmesiden skal hjælpe uddannelsesinstitutioner med at motivere unge og voksne til at gennemføre en uddannelse.
Annonce

Middelfart: Fra september vil vejledere og undervisere på uddannelsesinstitutioner i hele Europa kunne søge hjælp og inspiration på en ny læringsplatform med et nordvestfynsk islæt.

For projektet DIDO, der er EU-støttet, er udviklet af uddannelsesudbydere fra en lang række lande, og HF & VUC Fyn Middelfart har været den danske repræsentant.

I tre år har HF & VUC i Middelfart været med til at udvikle den pædagogiske værktøjskasse (i form af en hjemmeside), der er projektets slutprodukt.

Turi Lindberg fra HF & VUC Middelfart fortæller, at værktøjerne har til formål at motivere unge og voksne personer til at gennemføre en uddannelse.

- Hvis det er længe siden, du har uddannet dig, eller hvis du aldrig har, er det let for dig at opgive, når du mister overblikket over, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil. Der virker de her værktøjer fastholdende, siger hun.

Annonce

Præsenteres på konference

Hjemmesiden bliver gratis og tilgængelig for alle. Den danske udgave af hjemmesiden lanceres allerede 12. august, mens den er tilgængelig på alle sprog fra 1. september.

Og netop det, at man har udvekslet erfaringer på tværs af nationer og uddannelseskulturer og har udviklet et internationalt redskab, gør projektet unikt, for det er ifølge Turi Lindberg første gang, det har været forsøgt.

På lanceringsdagen 12. august præsenteres hjemmesiden på en konference på VUC i Middelfart, som det er muligt at tilmelde sig, hvis man er interesseret.

Det er Turi Lindbergs håb, at mange vil bruge den nye hjemmeside.

- Til konferencen har vi fået mange tilmeldinger fra tekniske skoler og fra FGU-området (forberedende grunduddannelse, red.). Så der er en interesse allerede nu, siger Turi Lindberg, der også understreger, at en del af HF & VUC Middelfarts rolle i projektet er at stå til rådighed for råd og vejledning, når platformen er lanceret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Se pressemøde i tekst og på video: Fredericia Kommune fortalte om den lokale corona-situationen

Fredericia

Pressemøde i byrådssalen: Eneste punkt på dagsordenen er corona-udviklingen

Fredericia For abonnenter

Trods højt smittetryk i Fredericia: Kommunen vil ikke forbyde kulturelle arrangementer

Annonce