Annonce
forside

Historisk dag i politiet og ny betjent glæder sig til gaderne

En af de nye politielever fra den midlertidige, første, vestdanske politiskole i Fredericia. 23-årige Sebastian (nummer to fra højre). Han glæder sig til at komme på gaden og patruljere i Vejle som nyansat i Sydøstjyllands Politi. Det første hold politielever dimitterede torsdag fra skolen på Ryes Kaserne. Foto: Peter Leth-Larsen

23-årig skal arbejde i Sydøstjyllands Politi med base i Vejle efter frisk eksamen fra den midlertidige, nye, vestdanske politiskole. Flere hold er i ovnen i Fredericia.

Fredericia/Vejle: - Jeg glæder mig mest af alt til at komme på gaden og bruge mine færdigheder.

Kontant svar fra 23-årige Sebastian, der torsdag var en af 40 politielever uddannet fra den nye, midlertidige, vestdanske politiskole i Fredericia.

Han ønsker af sikkerhedshensyn ikke sit efternavn nævnt, men er fra Aarhus og skal arbejde i Sydøstjyllands Politi med base på stationen i Vejle, hvor han også var i praktik otte måneder under uddannelsen på politiskolen på Ryes Kaserne.

Annonce

Hvad sker bagefter?

Det er uvist, hvad der sker med pavilloner og andre faciliteter, når den midlertidige, vestdanske politiskole i Fredericia afløses af en permanent i Vejle i 2020.Som tidligere omtalt i Fredericia Dagblad ønsker byrådet, at den ligeså nye, vestdanske uddannelse af 50 fængselsbetjente fra 2020 til 2022 placeres i Fredericia. I den midlertidige politiskole.

Men Forsvaret har også brug for mere plads på Ryes Kaserne, hvor politiskolen ligger.

Familier til de nye betjente. Foto: Peter Leth-Larsen

Alt nyt og lækkert

Sebastian begyndte på studiet på den hidtil eneste danske politiskole i Brøndby. Boede i København. Med alternativet på den anden side af Storebælt, som et flertal på Christiansborg besluttede sig for, fik den 23-årige politielev mulighed for at flytte hjem til Aarhus sidste efterår og pendle til Fredericia.

- Skolen i Fredericia har fungeret overraskende godt, selvom den er midlertidig. Alt er nyt og lækkert. Men da vi er så relativt få på holdet, er man også meget tæt. Også med lærerne, fortæller Sebastian.

Faciliteterne har til tider været lige små nok i pavilloner og lånte lokaler på Treldevej 110. Det ændres der på, når den egentlige, nye, vestdanske politiskole står klar i Vejle i 2020. Omvendt ligger skydebaner og skræddersyede idrætsfaciliteter lige uden for døren på den meget store kaserne i Fredericias nordby, og Sebastian roser samarbejdet med soldaternes i Føringsstøtteregimentet.

Tak for indsatsen. Tak for uddannelsen. Foto: Peter Leth-Larsen

Snart fem nye klasser

I alt 251 politielever uddannes lige nu i Fredericia.

Nogle begyndte som sagt i Brøndby. Andre har kun taget uddannelsen i det jyske. Den midlertidige politiskole åbnede i oktober 2018 og har et halvt hundrede ansatte.

To nye klasser begynder i Fredericia 1. februar 2019. Til maj yderligere tre. I alt vil der være 600 flere politibetjente i Danmark ved udgangen af 2019 end ved indgangen til 2016, sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sin tale til dimittenderne i Fredericia torsdag.

Her i februar 2019 begynder to nye hold på den midlertidige politiskole i Fredericia og yderligere tre til maj. Men Hold 1 hér er færdige og skal ud i job i landets politikredse. Foto: Peter Leth-Larsen
Den midlertidige, nye, vestdanske politiskole i Fredericia. På Ryes Kaserne torsdag blev skolens første hold betjente udklækket foran justitsminister, politichefer, lærere, kammerater og familier. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce