Annonce
Vejle

Hjælp politikerne: Hvor skal Brobyggeren stå?

Sognepræst Erik Steen Nielsen opfordrede de mange fremmødte til at købe miniature-modellerne af Brobyggeren og derigennem støtte et lokalt socialt projekt. Foto: Palle Søderberg
Vejle Kommune er ved at kigge efter et sted at opstille Brobyggeren. I Café Parasollen glæder daglig leder Lillian Stephansen sig til, at donationen vil give flere muligheder i arbejdet med udsatte borgere.

Vejle: Hvor skal Vejle Kommunes nye kunstværk - Brobyggeren - stå?

Det spørgsmål skal politikerne i Vejle Kommunes voksenudvalg have fundet et svar på efter, at kommunen søndag fik overdraget Henrik Busk Andersens 115 centimeter høje Brobyggeren.

- Vi skal have fundet en god placering til den flotte skulptur og det arbejder vi på. Det er en smuk skulptur, og det er altid spændende, når folk kommer udefra og viser os, hvordan de ser Vejle, som Henrik har gjort det med sin skulptur, lød det fra Gitte Frederiksen (V), formand for voksenudvalget.

Hun fik sammen med den daglig ledere af Café Parasollen, Lillian Stephansen, æren af at afsløre kunstværket for de mange mennesker, der var mødt op til arrangementet ved Mølholm Kirke, der også bød på rockgudstjeneste og koncert med Peter & De Andre Kopier.

Flere hundrede trodsede det grå søndagsvejr for at deltage i arrangementet ved Mølholm Kirke. Foto: Palle Søderberg

Hvor skal Brobyggeren stå?

Har du en god ide til, hvor Vejles nye skulptur, Brobyggeren, skal stå, så kom med dit bud her.

 

Beæret over donation

Lillian Stephansen fortalte i sin takketale, at overskuddet fra salget af de små modeller af Brobyggeren vil komme mange af de omkring 100 daglige brugere af Café Parasollen til gode.

- Vi er utroligt beæret over denne donation. Donationen vil give os større muligheder i vores arbejde med udsatte mennesker og vil gøre os i stand til at tænke bredere i vores arbejde for at øge livskvaliteten for vore udsatte borgere, lød det fra Lillian Stephansen, der afslørede, at Café Parasollen særligt vil bruge midlerne på to grupper af udsatte.

- Der er to grupper, som vi har særlig fokus på. Det er vores unge udsatte og vores grønlandske brugere. Donationen vil gøre os i stand til at arbejde mere med at forstå de to gruppers kultur og baggrund og derigennem hjælpe dem bedre. På den måde kommer donationen til at bygge bro, lød det fra Lillian Stephansen.

Hvor skal Brobyggeren stå? Det spørgsmål arbejder voksenudvalget med at finde et svar på. Foto: Palle Søderberg
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce