x
Annonce
Fredericia

Hjælp til jobsøgende: Netværksforening kommer til Fredericia

Det at være jobsøgende kan ifølge Malene Gregaard Wilsly være et tabu i øjeblikket hvor man siger at der er job til alle. Sådan skal det dog ikke være, mener hun, og derfor får folk rig mulighed for at netværke med andre i samme situation hos Powerjobsøgerne. PR-foto
4. februar starter landsorganisationen Powerjobsøgerne en lokalafdeling op i Fredericia.

Fredericia: Det er sjældent, at man er medlem af en forening, hvor man helst vil være medlemskabet foruden. For medlemmer af Powerjobsøgerne er dette dog tilfældet, da målet med det hele er at få folk i beskæftigelse.

Tirsdag 4. februar holder Powerjobsøgerne Fredericia "Kick off" fra klokken 10-13 i sundhedshuset, og her kan man blive klogere på foreningen for jobsøgende.

Som privatperson er det gratis at være medlem af Powerjobsøgerne, der fungerer som et frivilligt netværk for det jobsøgende. Det fortæller Malene Gregaard Wilsly, som er stifter og sekretariatschef i landsorganisationen, hvor Fredericia bliver den ottende lokale forening under.

To dage om ugen mødes jobsøgende til henholdsvis inspirationsdag, hvor en oplægsholder inspirerer, og en powerwork-dag, hvor de frivillige arbejde i fire forskellige grupper.

- Det, at alle bidrager til netværket, giver en følelse af, at man er sammen om en lille virksomhed, samtidig med at man får inspiration og sparring og ikke mindst et stort netværk undervejs i jobsøgningen, siger hun.

Annonce

Powerjobsøgerne

Netværket er en nonprofit-organisation, der drives frivilligt af de jobsøgende. Dog er der en flexjobber ansat i afdelingerne som facilitator for møderne.

Powerjobsøgerne blev stiftet af Malene Gregaard Wilsly i år 2010. Siden 2014 har det været drevet som landsdækkende organisation med et sekretariat i Rødovre samt afdelinger rundt i Danmark.

De enkelte kommuner betaler et fast beløb for at få en lokalafdeling, der samarbejder med de lokale jobcentre, så de jobsøgende bliver gjort opmærksomme på muligheden.

Indtil videre har Powerjobsøgerne der afdelinger i Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Kolding, Køge, Nyborg og Rødovre Kommune, og i denne uge kommer Fredericia og Norddjurs Kommune til.

Sidste år var der cirka 1500 jobsøgende tilknyttet Powerjobsøgernes syv afdelinger, hvilket giver lidt over 200 pr. afdeling.

Kilde: Powerjobsøgerne og sekretariatschef Malene Gregaard Wilsly

For alle

Indtil videre har Powerjobsøgerne primært samarbejdet med sjællandske kommuner, som hver betaler en fast pris for det.

Organisationen har dog også åbnet en afdeling i Nyborg og Kolding, og ifølge Malene Gregaard Wilsly er de med til at få flere i job. Målsætningen lyder på, at 90 procent skal til samtale inden for tre måneder og 70 procent i job inden for et halvt år, og samlet set er lykkedes på landsplan, forklarer sekretariatschefen, som oplyser, at jobsøgningsnetværket er for alle uanset alder, etnicitet og erhverv.

- Vi er meget blandet, og det gør os stærke, for vi er ambassadører inden for alle slags brancher. Samtidig kan alle dem, der er med, give sparring, fordi de ikke er inden for samme branche, så de ikke bliver konkurrenter om de samme jobs, siger Malene Gregaard Wilsly.

Hun regner med, at netværket får omkring 30 til 50 jobsøgende. Løbende sker der dog udskiftning i takt med, at folk kommer i beskæftigelse.

Vil man til kick-off-mødet kan man tilmelde sig på kontakt@pwjs.dk, og ellers kan man løbende tilmelde sig på Powerjobsøgernes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Annonce