Annonce
Erhverv

Hjørneejendom bliver ført tilbage til fordums tid med søjler på facaden

Der bliver lagt nyt tegltag på bygningen Danmarksgade 14, foruden at søjlerne på bygningen bliver genetablereret. Illustration: Billund//Hansen Arkitekter

Indehaver af Danmarksgade 14, Fløe Bolig Aps, har fået tilsagn om støtte til renovering af ejendommen, som blandt andet får nyt tag og søjler på facaden.

Fredericia: Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia har netop givet tilsagn til en stribe ansøgninger om støtte til facerenoveringer på ejendomme i midtbyen. En af dem er Danmarksgade 14, hvor Joci Sushi i dag holder til. Ejeren er bygningen er Fløe Bolig Aps.

- Det bliver en pæn ejendom, som kommer til at passe ind i bybilledet, siger indehaver af Fløe Bolig Aps Peter Fløe.

Renoveringen går i gang i december og skal føre ejendommen tilbage til sit oprindelige udtryk. Arkitekt Anette Billund har i samarbejde med Fredericia Kommune fundet frem til gamle fotos, som viser, hvordan ejendommen så ud ved opførelsen.

- Den får helt nyt tag, og så skal hele butiksfacaden laves om, så den får blandt andet får søjler. Det giver et pænt udtryk, fortæller Peter Fløe.

Annonce

Den får helt nyt tag, og så skal hele butiksfacaden laves om, så den får blandt andet får søjler. Det giver et pænt udtryk

Peter Fløe

Joci fortsætter drift under renovering

Det er et krav fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, at renoveringen er udført inden 1. maj 2019. Projektet er planlagt og udføres i december af hensyn til lejeren, Joci Sushi, oplyser Peter Fløe.

- Vi laver først den ene halvdel af facaden og så den anden. Der er to indgange, så forretningen vil fortsætte sin drift. Facaden skal pakkes ind, så selvfølgelig vil der være gener for kunderne, men vi forsøger at minimere generne, fortæller Peter Fløe.

Renoveringen koster små tre millioner kroner. Bevaringsfonden betaler en del af regningen, men bygningens ejer skal betale en del selv.

- Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det ikke den bedste idé at gå i gang med renoveringen, for vi får ikke mere i husleje, men vi får en pæn ejendom i byen, siger Peter Fløe.

Der blev første gang delt penge ud fra fonden i juni 2013. I alt er der gennemført 87 færdige projekter, og der er 23 igangværende projekter. Det er kun bygninger i voldgaderne, Danmarksgade, Jyllandsgade, Sjællandsgade og Norgesgade foruden udvalgte ejendomme i sidegaderne til hovedstrøgene, der kan komme i betragtning til støtten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tillidsmand: Det handler om borgernes sikkerhed

112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

112 For abonnenter

Beredskabsinspektør siger stop: Nu kan der ikke spares mere i TrekantBrand

Annonce