Annonce
112

Hjemmerøveri: Stor mand skubbede 68-årig omkuld og tog penge og computer

Den 68-årige kvinde, der anmeldte sig udsat for hjemmerøveri i sidste uge, så én gerningsmand, men hørte, at der var endnu en mand. Foto: Jim Hoff
Lederen af politiets efterforskningscenter i Vejle, Carsten Thostrup, kommer med nye oplysninger i sagen om det formodede hjemmerøveri i Farre.

Farre: Det var yderst begrænset, hvad politiet havde af oplysninger til offentligheden, efter at en 68-årig kvinde onsdag i sidste uge anmeldte, at hun var blevet udsat for et røveri i sit hjem i Ågade i Farre.

Sydøstjyllands Politi kunne dagen efter hverken oplyse noget om, hvordan hjemmerøveriet var foregået, hvordan gerningsmændene så ud, eller hvad de havde fået med sig.

Men mandag kunne vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Efterforskningscenter Midt løfte den del af sløret for det, politiet véd om det formodede hjemmerøveri på nuværende tidspunkt.

- Kvinden fortæller, at det ringede på døren. Da hun åbnede, skubbede en stor mand hende omkuld, fortalte Carsten Thostrup mandag middag.

Han oplyste videre, at manden tog nogle kontanter og en bærbar computer, som altsammen stod i entreen. Desuden kastede han nogle ting efter kvinden, så hun fik rifter på arme, hals og hårbund.

Annonce

Talte udenlandsk

Kvinden beskrev manden som stor med kort, sort hår, hættetrøje, en hvid T-shirt og sorte joggingbusker.

- Hun hørte, at han talte udenlandsk sammen med en anden mand, som hun ikke så, sagde vicepolitiinspektøren.

Kvinden hverken så eller hørte heller ikke, hvordan mændene forlod adressen igen.

- Så vi er da interesserede i at høre fra folk, som kan have set det transportmiddel, de benyttede sig af. Det skete en onsdag formiddag klokken 11.38, så det må man gå ud fra, at nogen har set, vurderede Carsten Thostrup.

Han tilføjede, at politiet arbejder videre med sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce