Annonce
Sport

Hjulmand: Vi har inspireret og samlet nationen

Kasper Hjulmand ærgrede sig dagen derpå over 1-2-nederlaget til Belgien ved EM. Men han roser sammenholdet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand er godt træt af nederlagene ved EM, men landstræneren fremhæver flere andre ting som positive.

Det er sjældent, at nederlag kan samle nationen om det danske fodboldlandshold.

Men trods to nederlag i to kampe ved EM mener landstræner Kasper Hjulmand, at Danmark har været i stand til netop det.

Danmark har tabt til Finland og Belgien, men har alligevel mærket massiv opbakning fra fansene.

Annonce

Meget af forklaringen skal nok findes i Christian Eriksens kollaps og hjerteproblemer, der har fyldt meget.

Det hæfter Hjulmand sig også ved, og han har fortsat to store overordnede mål ved EM.

- Jeg synes, at landsholdsfodbold handler om to ting. Det ene er at vinde - at vinde noget stort. Det er en drøm, at vi kan det.

- Det andet er, at vi kan inspirere og samle en nation og sørge for, at folk føler en form for stolthed og identifikation med de drenge, der løber rundt derinde.

- Det er de to opgaver. Der er vi langt. Der skal være kontakt mellem fans og landsholdet. Det er det allervigtigste, og det er vi dybt taknemmelige for, siger Hjulmand.

Tidligere har landsholdet været kritiseret for at mangle åbenhed og personlighed og give for lidt af sig selv, og Hjulmand påpeger, at det har ændret sig.

- Jeg har hørt flere gange, at spillerne manglede personlighed og det ene og det andet.

- Jeg tror, at vi alle sammen er klar over, hvad for et hold vi har, hvilke mennesker og spillere vi har. Det er kæmpestort, siger han.

På fredagens pressemøde i Helsingør kredsede mange spørgsmål om nederlaget til Belgien, hvor Romelu Lukaku og Kevin De Bruyne gjorde den store forskel.

- Jeg er simpelthen så træt af, at vi ikke fik noget ud af det. Vi har kigget på statistikkerne, og vi lavede en kamp, som vi skal vinde. Jeg tror, at det er seks-syv år siden, at Belgien har haft så dårlige tal imod sig i en fodboldkamp.

- Lukaku og specielt De Bruyne, som kom ind, viste glimt af verdensklasse, som gjorde, at vi ikke fik noget ud af det, siger Hjulmand.

Landstræneren takkede endnu en gang for støtten fra publikum, som gav spillerne det, der skulle til.

- Det blev en enorm passioneret, hidsig, følelsesladet, fremadrettet og aggressiv kamp fra vores side. Det var et fedt udtryk, vi havde, og det hjalp tilskuerne os med, siger Hjulmand.

Danmark mangler at spille mandagens EM-kamp mod Rusland og kan med en sejr i den kamp stadig gå videre fra gruppespillet, hvis andre resultater flasker sig.

/ritzau/

Annonce
Livsstil For abonnenter

Treldes campingchef vil have flere til at opdage Fredericias fortræffeligheder

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fuldt hus på Fuglsangcentret: Familier med synshandikappede nyder airhockey, tivoli-besøg og pomfritter i buffetten

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Ryk direkte i fængsel: Dyrt at komme tilbage til hjembyen for at begå indbrud

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia tager et enkelt point med fra målfest mod Nykøbing

Fredericia For abonnenter

Nyt boligområde på vej med 225 boliger: 'Forventer at grundene hurtigt er væk'

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

Holvad på vej mod sin gamle styrke efter sin skade

Fredericia For abonnenter

Rasmus har holdt ferielejr for udsatte børn i 10 år: Et håndskrevet brev gjorde særligt indtryk

Sport

Fredericia fik udvidet truppen med tre mand

Annonce