Annonce
Danmark

Hold fast om krisehåndtaget

Annonce

Der er ingen grund til at juble, selvom det lige nu går fremad med dansk økonomi efter nedlukningen. Hjælpepakkerne og udbetaling af indefrosne feriepenge har hjulpet virksomhederne gennem krisen og ud på den anden side.

Men hjælpepakkerne varer ikke evigt. Når de udløber med udgangen af august, kan vi vente en ny bølge af ledige. Fire ud af ti ledere, der har sendt medarbejdere hjem med lønkompensation, forventer at skulle fyre, når ordningen udløber. Det viser en spørgeundersøgelse fra Lederne. Allerede nu er ledigheden begyndt at vokse voldsomt. Tallene for ny ledige viser en stigning på godt 6000 ved udgangen af juni. Det er det højeste niveau under coronakrisen.

Niklas Praefke, debat

Det skyldes ikke mindst, at de, der blev opsagt i marts med mindst tre måneders varsel, først lige er begyndt at melde sig ledige, efter at den sidste løn i opsigelsesperioden er gået ind på kontoen. Første august vil mønstret gentage sig. Til den tid vil det være medarbejdere, der blev fyret med fire måneders løn i marts, der vil blive ledige sammen med alle, der blev fyret med tre måneders varsel i april. Vi har med andre ord endnu til gode at mærke den fulde effekt af fyringerne i de måneder, da krisen var værst. Ledighedsbølgen vil rulle videre ud i efteråret. I september vil den få fornyet kraft, når lønkompensationsordningerne udløber. Og allerede nu er virksomheder trådt ud af ordningen for at afskedige medarbejdere.


Vi har med andre ord endnu til gode at mærke den fulde effekt af fyringerne i de måneder, da krisen var værst. Ledighedsbølgen vil rulle videre ud i efteråret.


Alt i alt er det ikke usandsynligt, at vi i efteråret kommer til at gå fra 50.000 til 100.000 nye ledige. Det vil være en rekordstigning. Samtidig lægger krisen en dæmper på virksomhedernes lyst til at udvide og ansætte nye medarbejdere. Godt tre ud af ti ledere oplyser, at frygten for nye smittebølger påvirker deres virksomheds drift i dag. Risikoen for en ny nedlukning får dem blandt andet til at holde igen med både nye ansættelser og nye investeringer.

Med så dystre udsigter er det helt afgørende, at politikerne ikke slipper grebet om krisehåndtaget. De skal stadig have fuld fokus på genopretningen af dansk økonomi og skabelse af nye job. Ellers kan det blive katastrofalt. Både for de virksomheder, som risikerer at lukke og for de titusinder, som står til at miste deres job.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce