Annonce
Trekantområdet

Hollandsk maler og danske studerende udstiller i Fredericia

Anne-Mette Tange Veien udstiller hos Fredericia Kunstforening. PR foto

Fredericia: Hollandske Marcellus Hoornweg og fire afgangselever fra Aarhus Kunstakademi udstiller i Fredericia Kunstforenings lokaler i Kongensgade 111. Der er fernisering på udstillingen fredag 23. august kl. 17. Udstillingen er åben frem til 8. september.

Marcellus Hoornweg opholdt sig i Fredericia i 1970'erne, da hans malerkarrieren begyndte. Allerede som barn var Marcellus imponeret af de gamle malere som Rembrandt, Rubens, Tizian m.fl. Han tegnede meget, og de gamle mestre var hans gode eksempler. Da han vendte tilbage til Holland, fortsatte han med at studere især Rembrandts og Rubens malerier, samtidig med at han udviklede sin egen stil. I 2013 modtog han en ridderorden for sin billedkunst.

De unge afgangselever fra Aarhus Kunstakademi er Lotte Neupart, Manja Haimes, Anne-Mette Tange Veien og Behnaz Assefy. De repræsenterer vidt forskellige stilarter som klassisk oliemaleri, billeder omsat til geometriske former og linjer, eksistentielle dilemmaer og natur og geometriske og organiske former.

Arrangør er Fredericia Kunstforening.

Marcellus Hoornweg er inspireret af de gamle malere som Rembrandt Rubens. PR foto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce