Annonce
Navne

Hornsyld-firma har fået ny salgs- og marketingschef

Uffe Byskov. Pressefoto
Tidligere IBM-ansat Uffe Byskov er ansat som salgs- og marketingschef i teknologivirksomheden Triax i Hornsyld.

Hornsyld: Uffe Byskov bliver ny salgs- og marketingdirektør i teknologivirksomheden Triax. Hans opgaver bliver at udvikle nye salgsstrategier og administrere salget af teleprodukter i ind- og udland.

Uffe Byskov er født i 1970 og bor i Studstrup nord for Aarhus. Han er tidligere ansat i teknologi- og konsulentvirksomheden IBM og har i den forbindelse en lang erfaring med international salg af teknologiske produkter og løsninger, der anses for at ramme det kommercielle fokus i Triax.

- Uffe Byskovs store erfaring med international salg bliver afgørende for virksomhedens strategiske retning og forbindelser til samtlige af vores partnere, siger Peter Lyhne Uhrenholt, der er administrerende direktør i Triax.

Uffe Byskov får base i televirksomhedens hovedsæde i Hornsyld, hvorfra han vil lede de kommercielle afdelinger, der holder til i Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland, Østrig, Storbritannien, Spanien, Ungarn og Dubai.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce