Annonce
Debat

Horsensiansk direktør i Odder-firma: Kæmp for, at Kattegatforbindelsen kommer

Kasper Bregendahl. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Som ansvarlig leder af en stor virksomhed i Odder, er jeg forundret over at læse om den modstand, nogen ser ud til at have imod en Kattegatforbindelse.

Jeg kan ikke se det negative i, at Danmark bindes mere sammen, og at transportafstanden formindskes - hverken ud fra et samfundsøkonomisk eller miljømæssigt perspektiv.

En rejsetid på godt en time mellem Aarhus og København giver nogle muligheder, der er helt unikke for udvikling, forskning og arbejdskraftens bevægelighed, og så åbnes vores allesammens hovedstad både kulturelt og uddannelsesmæssigt for en meget større del af Danmarks befolkning.

Miljømæssigt skal forbindelsen naturligvis tage de nødvendige hensyn i sin linjeføring, men der vil være en åbenlys positiv miljøeffekt i, at man ikke skal ned over Fyn og kan køre mere direkte, samt at de meget miljøbelastende færger fra Aarhus kan nedlægges - og så er det desuden til gavn for sikkerheden.

Om det skal være en kombination af biler og tog eller kun biler, lader til at være en tung diskussion.

Jeg tror desværre ikke, der politisk kan findes en løsning uden tog, men jeg mener, det er en fejl, at man ikke tør tænke mere fremtid ind i projektet.


Jeg tror desværre ikke, der politisk kan findes en løsning uden tog, men jeg mener, det er en fejl, at man ikke tør tænke mere fremtid ind i projektet.

Kasper Bregendahl


Se på den udvikling, der er indenfor el-biler, el-busser og sågar el-lastbiler. Se på den udvikling, der er indenfor selvkørende biler, busser og lastbiler.

Hvis det kombineres, og vi sætter det i forhold til, at en bro tidligst vil stå færdig i 2035, så er jeg overbevist om, at politikkerne godt kan regne med, at teknologien er nået så langt, at dette fungerer ude i virkeligheden og kan indregnes som et seriøst alternativ til tog.

Husk også på, at Kattegatbroens tog ikke er tænkt som godstog, men udelukkende til persontransport, og der allerede i det små er forsøg med førerløse busser i gang i dag.

Hæv ambitionsniveauet og tro på teknikken - lav eventuelt et spor i hver retning dedikeret til denne transportform - og lad endnu engang Danmark gå forrest, når det gælder implementering af ny teknologi i samspil med miljø, sikkerhed og fremkommelighed.

Jeg har slet ikke berørt alle de afledte positive effekter, som Odder vil få af en bro - let adgang til motorvejsnet, erhvervsbyggeri og -vækst, nemmere adgang til arbejdskraft, højere huspriser, halvanden time til Københavns Lufthavn og meget mere.

Min opfordring til alle i Odder er at kæmpe for, at Kattegatforbindelsen kommer - den har været i spil mange gange, men nu skal det være.

Byen, borgerne og erhvervslivet fortjener det - og det gør Danmark også!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce