Annonce
Sport

Houston Rockets sender utilfreds stjerne til ny klub

James Harden, der otte gange har været udtaget til NBA's All-Star-hold og ligaens topscorer de seneste tre sæsoner, forlader Houston Rockets til fordel for Brooklyn Nets, rapporterer flere medier. (Arkivfoto). Foto: Carmen Mandato/Ritzau Scanpix
James Harden skifter ifølge flere medier til Brooklyn Nets, efter at han brokkede sig over sit holds kvalitet.
Annonce

Basketballstjernen James Harden skifter ifølge flere medier til Brooklyn Nets fra Houston Rockets.

Skiftet kommer, mindre end et døgn efter at Harden kritiserede sit hold efter et nederlag til Los Angeles Lakers.

- Vi er simpelthen ikke gode nok. Jeg har bogstaveligt talt gjort alt, hvad jeg kan, sagde Harden efter nederlaget på 100-117 til Lakers.

- Den her situation er vanvittig. Det er noget, som jeg tror ikke kan blive bragt i orden, tilføjede han.

Efterfølgende meddelte Houston Rockets, at han var uønsket i klubben.

- Vi mente, at det var bedst for James og bedst for truppen, at han ikke mødte op til træning, siger Houston Rockets-træner Stephen Silas, der er uforstående over for Hardens udfald.

- Det er hårdt at høre på. Især når du ikke tror på det og ved, at det ikke er sandt, siger Silas.

Houston Rockets har fået en dårlig start på NBA-sæsonen med kun tre sejre i ni kampe. Kun Minnesota har klaret sig dårligere i Western Conference.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

FHK's liga-ambitioner fik første prioritet da FIC skulle bygges om - bredden måtte vente

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

FC Fredericia

FC Fredericia leder efter januar-forstærkning: På denne position skal der en spiller ind

Debat

Hvornår får vi svar i ledelsessagerne?

Annonce