Annonce
Danmark

Hovsa: Der bor fortsat flere i Jylland end på Sjælland

Der bor fortsat næsten 100.000 flere i Jylland end på Sjælland. Selv om Ritzau i sidste uge skrev det modsatte. Arkivfoto: Morten Stricker
Det var på ingen måde korrekt, da Ritzau i sidste uge kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland. Jylland fører fortsat med små 100.000 - og vil fortsætte i føretrøjen længe endnu.

Jylland: En del københavnere snakker ofte om det "tyndt befolkede" Jylland - og bliver overrasket, hvis de fik at vide, at der bor flere i Jylland end på Sjælland.

Men det var heller ikke korrekt, da Ritzau i fredags kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland - nemlig 2.646.379 på Sjælland mod 2.642.180 i Jylland.

Det har nemlig vist sig, at i den opgørelse var Lolland-Falster regnet med til Sjælland. Og det er ikke den måde, som Danmarks Statistik opgør tallene. Det er DR's detektor, der har kigget Ritzau efter i kortene og afsløret fejlen. 1. oktober boede der 102.045 på Lolland-Falster.

Faktum er ifølge DR, at der "kun" bor 2.544.334 på Sjælland, hvis man tæller de nærmeste småøer med, som er Danmarks Statistiks måde at opgøre tallene. Og det er altså 97.846 færre end i Jylland ifølge folketallet 1. oktober.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der også om 25 år bo flere i Jylland end på Sjælland.

På den måde tæller for eksempel Mors, Samsø og 29 mindre øer med til Jylland - mens Amager, Møn og 27 andre øer tilsvarende tæller med til Sjælland.

Også Fyn, Lolland-Falster og Bornholm får lov at tælle småøer med befolkningstallet.

Selv om man talte Lolland-Falster med til Sjælland, var det i øvrigt også forkert, når Ritzau skrev, at det så var første gang, at der boede flere på de tre østdanske øer end i Jylland. Fra cirka 1950 til 1970 boede der flere på de tre østlige øer, end der gjorde i Jylland, skriver DR.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce