Annonce
Fredericia

Hun holder af jobbet: Men hvorfor skal Lis egentlig tage skraldet for andre?

Lis Andersen, Fredericia Kommunes Serviceafdeling, gør rent på Østerstrand - hver morgen fra klokken 6. Hun har skovl, gribearm og sække med i elknallerten, og det er artige sager, hun må fjerne. De fleste bruger de mange skraldespande, men der flyder stadig med alt muligt skidt og lort (bogstaveligt talt) i naturen. Det ærgrer Lis, selvom hun elsker sit job. Foto: Morten Kiilerich
Lis Andersen gør Østerstrand ren, for det er der mange, der ikke kan finde ud af selv. Hun er venlig, grundig og loyal, men finder altså også alle de klamme ting.

Fredericia: Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald?

Ikke til at sige, vel?

På samme måde: Hvad er mest ulækkert - de flere tusind cigaretskod, der flyder på Østerstrand, eller den halvt oppustede lolitadukke, som serviceassistent Lis Andersen også fandt henkastet?

Annonce

Isoleret set eventuelt Miss Plastic, men i det lange løb næsten mere nedslående, at strandens gæster ikke skiller sig af med de små orange smøgstumper på reglementeret vis. For der er masser af affaldsstativer, som vi fortalte i Fredericia Dagblad forleden, hvor Lis bidrog til en badereportage iklædt sit arbejdstøj i heden og i gang med at holde området rent.

Man kan også få praktiske askebægre til at tage med, så der ikke går ild i noget, og kapsler, papir og andre efterladenskaber antænder jo i hvert fald ikke skraldespandene. Derimod nedbrydes de kun langsomt i naturen og vidner om dårlig opdragelse.

Eller hvad?

Lortebleer og grillkul

Lis Andersen er venlig, grundig og loyal.

Hun holder meget af sit job og påtaler sjældent den tankeløshed, hun møder op til klokken 06.00:

- Nej, man skal jo også passe på i dag. Jeg skal være her hver morgen og vil gerne kunne snakke pænt med alle på min vej.

Er der ti skridt hen til skraldespanden? Hvorfor ikke prøve den lille tur? Det dør man i hvert fald ikke af. Foto: Morten Kiilerich

Men hun medgiver, at det også for hende er uforståeligt, at man ikke samler op efter sig, selvom Lis Andersen og de fleste andre måske nok har glemt det et par gange i tidens løb:

- Jeg har for eksempel selv røget engang og smidt skodder, men det tager jo altså bare så lang tid for dem at forsvinde her i naturen, og det ser ikke godt ud.

Det handler om opdragelse, tror hun, og mængderne af affald er ikke blevet mindre, selvom de fleste lægger deres efterladenskaber pænt i skraldespandene.

- Jeg kunne samle skodder op en hel dag, og næste morgen ville der være lige så mange. Det er som om, de bare falder ud af hænderne på folk.

El øletiket, det var nice at pille af under den improviserede strandfest, men ikke sjovt at smide ud. Skodder i tusindvis er der også alle vegne. Foto: Morten Kiilerich

Det samme gør sig gældende med kapsler, dåser, ispapir, gamle tæpper, dildoer, lortebleer, hundebæ, bunker af grillkul, knuste flasker, lyseblå mundbind og så videre.

Noget af det så Fredericia Dagblad selv, da vi gik med Østerstrands serviceassistent en morgen. Andre fund berettede Lis Andersen om.

Annonce

Er jo vores egen strand

Hun henter sin elknallert med stuverum til skovl, gribearm og sække på Bülows Kaserne.

Første opgave nede på Østerstrand er rengøring af bad, omklædning og toiletter i velfærdsbygningen. Cirkelbroen inspiceres, og så begynder Lis på sine ture hen langs stranden. Fra den ene til den anden ende, hvor de mange spande skal tømmes og have nye sorte poser i, og hvor henkastes skidt og lort (som sagt bogstaveligt talt) må fjernes.


Jeg kunne samle skodder op en hel dag, og næste morgen ville der være lige så mange. Det er som om, de bare falder ud af hænderne på folk.

Lis Andersen, serviceassistent, Fredericia Kommune


Vej- og park henter sækkene klokken 10. Der kan være 10, 20 eller 30. Ikke mindst efter juni måneds improviserede strandfester blandt studenterne. Lis Andersen bliver ved til klokken 14.

Jo, en hundelort komposterer sig vel, men på stranden går vi ofte i bare tæer. Foto: Morten Kiilerich
Lene Brage (tv) og hendes Bertha. Joan Elsborg (th) med Anton. De lufter sig hver dag på Østerstrand. "Vi samler altid op, men det er ikke kun hundelort, der ligger her. Også menneskers afføring, som hundene altså løber lige hen til. Det er ulækkert". Glasskår er desuden et problem for fødder og poter, fortæller de. Samt kyllingeben fra grill, som hundene ikke kan tåle, plus dildoer, et tomt pengeskab, tæpper og trækul, der stadig ulmer. Foto: Morten Kiilerich

- Jeg vil ikke lyde sur, for jeg elsker virkelig mit arbejde. Men det er jo ikke kønt med affald i naturen, peger hun på:

- Man kunne selvfølgelig også bare så det hele til med græs ligesom ovre under Den Ny Lillebæltsbro i Middelfart, men vi vil jo gerne have folk herned og have dem til at bruge stranden.

- Derfor er der borde, bænke, volleybane, brændeskur og bålpladser, grillriste og så videre. Det ville være kedeligt uden, synes Lis Andersen.

Men pænere hvis der ikke lå så meget og flød.

Efterladt grillkul. Foto: Morten Kiilerich
Morgenbadere - fra venstre Kirsten Jensen, Jytte Marie Christensen, Herluf Christensen og Leni Pedersen. De oplever også, at der smides affald på Østerstrand. Foto: Morten Kiilerich
Noget fra et sim-kort. Foto: Morten Kiilerich
Her sad indtil for nylig en kanyleboks. Så blev den revet ud af væggen i toiletbygningen på stranden, hvor Lis Andersen også gør rent. Foto: Morten Kiilerich
De fleste bruger heldigvis affaldsspandene på Østerstrand. Her dagens høst, som vej- og park henter - plus en planke fra den forkætrede cirkelbro. Foto: Lis Andersen

Lis Andersen

Lis Andersen, 51, født i Fredericia.

Uddannet serviceassistent og har arbejdet med rengøring i 15 år i Fredericia Kommunes serviceafdeling. Har det daglige ansvar for Østerstrand.

Serviceafdelingen gør også rent på 80 skoler, plejehjem og børnehaver – på rådhuset og ude i bybilledet. Lis Andersen har tidligere gjort rent i begge Føtex-varehuse i Fredericia.

Bor med mand og datter i Skrillinge ved Middelfart.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

FC Fredericia

Derfor startede FC Fredericias topscorer på bænken med HB Køge

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce