Annonce
Børkop

Hun skal føre Fælleshåbsskolen ind i de nye tider

Vibeke Faber Mølholm er ny skoleleder på Fælleshåbsskolen. Foto: Fælleshåbsskolen
Vibeke Faber Mølhom har i over tre år været viceskoleleder på Fælleshåbsskolen. Hun er nu blevet udvalgt til at være den nye skoleleder.

Gauerslund: Fælleshåbsskolen er på vej mod nye tider med en sammenlægning af skolens afdeling i Andkær og Gauerslund.

Og kvinden bag roret bliver Vibeke Faber Mølholm, der er blevet valgt til at være den nye skoleleder.

Det er en kvinde, som må siges at vide, hvad hun går ind til, for hun har været viceskoleleder gennem tre et halvt år, og desuden er hun for tiden konstitueret skoleleder. Det har hun været siden november, hvor den tidligere skoleleder, Flemming Mahler, skiftede til et job som skolechef i Varde Kommune.

Vibeke Faber Mølholm glæder sig over, at valget er faldet på hende.

- Jeg er jo bare så glad for den her skole, og jeg glæder mig meget til at komme igang, siger hun.

Det skal hun heller ikke vente længe på. Allerede i morgen, 1. februar, kan hun droppe titlen som konstitueret, og så er hun skolens nye leder.

Annonce

Store opgaver venter

Hun forklarer, at pædagogisk kommer der ikke til at ske de store ændringer. Der er sat en god kurs, og de ting skal understøttes, forklarer hun.

På den lidt længere bane venter en sammenlægning af skolens afdeling og Andkær og Gauerslund. Her skal skolen i Andkær lukke ned, mens der omvendt skal bygges en ny fløj på skolen i Gauerslund. Men det er jo ikke ligefrem ukendt viden for den nye skoleleder.

- Min første store opgave bliver jo at få ansat en ny viceskoleleder, og så venter der jo nogle store og spændende opgaver med sammenlægningen og udbygningen, siger hun.

Vibeke Faber Mølholm er 47 år, og hun bor til dagligt i Skanderborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Drabet i Korskærparken: 11 anholdt - ni er nu løsladt

Danmark

Podcast: Sport i Danmark - Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division: Hvem trækker det længste strå?

Leder For abonnenter

Dagens leder: Godt med nye arbejdspladser - men I må også gerne flytte til Fredericia

Annonce