Annonce
Mærkedage

Hun stræber efter at forbedre de ting, hun arbejder med

Lena Brink Guldager. Pressefoto

Billund: Lena Brink Guldager, Filskov, Grindsted, fejrer sit 40-års jubilæum i Lego-koncernen torsdag 27. juni.

Hun startede som operatør i pakkeriet på Højmarksvej og flyttede i 1982 til den daværende Thermoform-afdeling på Kløvermarken - stadig som operatør.

Her var hun indtil 1988, da hun skiftede til støberiet på Kornmarken, nu som kvalitetskontrollør.

Siden 2006 har hun været en del af afdelingen Engineering, hvor hun først lavede formgodkendelse og fra 2011 havde fokus på SAP MCS og standardisering.

Siden 2018 har hun arbejdet som valideringschef - stadig med fokus på SAP MCS, men i en rolle, der har udviklet sig sammen med virksomhedens vækst og styrkede fokus og krav til it.

Lena Brink Guldager har gennem sin karriere opbygget "et unikt kendskab til produktionen i Lego Gruppen samt underliggende kvalitetsprocesser, it og masterdata, og dette kombinerer hun, til stor gavn for virksomheden, med sin utrættelige stræben efter løbende at forbedre de ting, hun arbejder med - altid på en professionel og ordentlig måde", skriver Lego i en pressemeddelelse, hvori jubilaren desuden bliver beskrevet som en god og omsorgsfuld kollega, der støtter sine kolleger og altid træder til med hjælp og vejledning i både det daglige arbejde og som træner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Middelfart For abonnenter

Stort lån fra boldklub baner vejen for mega-koncert med Aerosmith i Middelfart

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce