Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Det er forbundet med både skyld og tabu at have haft corona. Men Gitte Christiansen håber, at hendes fortælling kan få flere til at holde fast på forsigtigheden - og smide skyldfølelsen væk. Foto: Peter Friis Autzen
Op med paraderne og ned med skyldfølelsen. Efter lang tid med corona-påpasselighed er det let at blive uforsigtig. Men det skal man ikke, lyder det fra en kvinde, der trods forsigtighed smittede fire generationer.

Fredericia: Selvom man både er forsigtig og grundig, kan man komme til at smitte hele sin familie med corona. Det kan Gitte Christiansen fra Fredericia tale med om.

- Jeg har altid været ivrig med håndsprit, afstand, mundbind og rengøring. Alligevel nåede jeg at smitte min mand, min mor, min far, mine sønner, min svigerdatter og mit barnebarn. Alt sammen inden det blev opdaget, at jeg bar på smitten, siger Gitte.

I dag er hun rask igen. Lugte- og smagssansen fungerer dog ikke på fuldt tryk endnu. Det gør til gengæld skyld-følelsen, som tynger Gitte meget.

Annonce


Jeg var nærmest et dydsmønster, men alligevel blev jeg smittet og bragte det videre til familien. Så jeg opfordrer til, at man er virkelig, virkelig forsigtig. Det kan hurtigt gå galt.

Gitte Christiansen


- Jeg har nok hundrede gange fået at vide, at jeg ikke har noget at skamme mig over. Men skyldfølelse er ikke sådan lige at slippe af med, siger hun.

Det er ikke bare almindelig, dårlig samvittighed, der plager hende. Det er skyld - en følelse, der er meget tungere.

- Det er en underlig ting. Og det er det værste ved at have været det her igennem. Skylden og så det psykiske ved at være spærret inde under sygdommen og isolationen, siger hun.

Satte sig ned og tudede

Gitte er 58 år, mor til to voksne drenge og ansat som ekspedient i en tøjbutik.

- Jeg har altid været lidt overforsigtig med alt sådan noget med bakterier og rengøring. Jeg var nærmest et dydsmønster og syntes, at jeg overholdt alle restriktioner. Så hvordan jeg blev smittet, ved jeg ikke, siger hun.

En fredag, hvor hun havde været på torvet med sit fireårige barnebarn, tog hun en pcr-test. Ikke fordi hun følte sig syg, men fordi det var en naturlig ting at lade at sig teste.

Lørdag morgen fik hun en besked. Der stod, at hun var testet positiv.

- Jeg kan huske, at jeg bare satte mig ned og begyndte at tude. Kort efter ringede Smitteopsporingen. De ville kontakte mine kolleger og andre, jeg havde været i kontakt med. Jeg skulle selv kontakte min familie, som var i min coronaboble. De regnede sig frem til, at jeg måtte være blevet smittet om mandagen, men vi kunne ikke finde ud af hvordan, siger Gitte.

Gitte Christiansen ærgrede sig helt usigeligt, da den positive coronatest tvang hendes arbejdsgiver til at udskyde genåbningen nogle dage. Foto: Peter Friis Autzen

Hun og hendes mand takkede nej til at blive isoleret på et corona-hotel. I stedet gik de i isolation sammen i deres lejlighed.

Også resten af familien isolerede sig. I første omgang var deres tests negative. Men det skiftede efter nogle dage. Pludselig begyndte de positive analysesvar at løbe ind.

- Ved hver melding brød jeg sammen. Det skete igen og igen, siger Gitte.

Hendes arbejdsgiver stod foran at skulle genåbne butikken, men måtte udskyde i nogle dage, indtil alle kolleger var sikret smittefri. Også dét bidrog til Gittes skyldfølelse, for genåbningen var vigtig for butikken og personalet.

Og så blev hun syg.

Annonce

Hjælpsomhed og facetime

Gitte fik feber. Og den blev høj. Så blev den lav. For så at stige igen.

- Feberen løb op og ned. Jeg fik vejrtrækningsproblemer. Så fik jeg diarré. Det slog også ud som udslæt i huden. Og jeg mistede smagssansen og lugtesansen, som ikke er helt tilbage endnu. Efterhånden kan jeg lugte kanel - men jeg kan stadig ikke smage det. Maden smager ikke af noget, og jeg har tabt mig, siger Gitte, der lå syg i to uger.

Undervejs hostede hun så meget, at hun nåede at blive nervøs for blodpropper.

- Det føltes som flere influenzaer oven på hinanden. Og så med det psykiske oveni, siger Gitte.

Undervejs var hun i kontakt med familie og venner via facetime - altså telefonsamtaler med billede på.

- Det var lige før, det blev for meget. For når man savner folk rigtig meget, gør det næsten ondt værre at se dem på den måde, siger hun.

Venner og bekendte henvendte sig med beskeder om hjælpsomhed a la "sig til, hvis vi skal handle ind for jer". Den slags bragte glæde i det coronaramte hjem.

Annonce

Rask men med afstand

Med hjælp fra Smitteopsporingen og hurtig reaktion fra alle i hendes boble blev det sikret, at smitten fra Gitte ikke nåede ud af hendes boble. I hvert fald ikke, så vidt det vides.

- Det viser, at indsatsen med smitteopspring virker og gør en forskel, siger hun.

I dag er der gået nogle uger, siden Gitte blev rask og kunne vende tilbage til jobbet.

- Jeg har oplevet, at mange holder afstand. De trækker sig og tager lige et par skridt tilbage, når jeg fortæller, at jeg har haft corona. Det føles underligt, men jeg kan jo godt forstå, at folk er nervøse - men nu burde jeg jo være smittefri, siger hun.

Alligevel er frygten og skyldfølelsen ikke væk.

- Jeg er hunderæd for at blive smittet og få det igen. Og så er jeg bare fuld af skyld over at have smittet andre. Det sidste er det værste, siger Gitte med alvor i blikket.

Gitte har to grunde til at fortælle sin historie: For det første vil hun understrege, at man skal passe på og være virkelig grundig med håndsprit, mundbind, afstand og så videre. For det kan så let gå galt, at man slæber sygdommen hjem til hele familien eller andre.

- Og for det andet har jeg oplevet, at det næsten er et tabu at have haft corona. Det skal det ikke være. Derfor fortæller jeg gerne, siger hun.

Gitte Christiansen var meget syg og døjer stadig med senfølger af corona. Men det værste er skyldfølelsen, fortæller hun. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Annonce