Annonce
Navne

Hun var sygehjælper af den gamle skole: Asta satte altid patienten først

Asta Platz døde efter et langvarigt sygdomsforløb. Arkivfoto
Annonce

Vejle: Gerda Ringholm Nielsen fra Grejs, skriver disse mindeord om Asta Platz på vegne af sig selv og veninderne Mona Iversen fra Vejle, Kirsten Bilde fra Vejle, Jytte Jensen fra Hedensted, og Marna Madsen fra Egtved:

Med vemod har vi modtaget budskabet om vores gode veninde og kollega, Asta Platz død, fredag den 3. juli, efter et langvarigt og svært sygdomsforløb.

Det var tilbage i 1970’erne hvor vi var en flok unge sygeplejersker og sygehjælpere, hvis veje krydsedes på vores fælles arbejdsplads, afdeling A22 på Vejle sygehus. Vi kom fra forskelige dele af landet og vores historier var meget forskellige, men det blev A22, der skulle knytte os sammen.

I mange år frem mødtes vi, når vores aftenvagter og nattevagter faldt sammen.

Selvom der også om aftenen og om natten var travlhed, så var der en anden rytme på afdelingen end om dagen, så vi havde tid til at tale sammen og lære hinanden at kende. På den måde lærte vi hinandens familier og forhold at kende. Vi fulgte med i hinandens liv og delte glæder, når de var der, og støttede og opmuntrede, når det var nødvendigt.

Annonce

Asta havde et pragtfuldt humør

Asta Platz var sygehjælper af den gamle skole. Hun var flittig og pligtopfyldende. Men først og fremmest var hun omsorgsfuld og nærværende overfor patienterne.

Hun var altid i et pragfuldt humør, når hun mødte på arbejde. En aftenvagt med hende var altid en dejlig oplevelse.

Årene gik, og efterhånden som vi nåede alderen til at kunne gå på pension, fortsatte vi med at mødes privat med regelmæssige mellemrum. Det var i høj grad Asta, der sørgede for at vi holdt fast i det venskab, der var vokset op efter så mange år på A22.

Hun var en af de sidste af os, der gik på pension. Således nåede hun i 2005 at modtage dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste. En hæder der både var fortjent, og som hun med rette var meget stolt af.

Annonce

Familien betød alt for hende

Desværre blev hendes otium forstyrret, da hun for seks år siden fik en alvorlig sygdom. Det var hårdt for hende, men formåede ikke at rokke ved hverken hendes humør eller ukuelighed.

Familien betød alt for Asta. Så det var en stor sorg, da hun for et par år siden mistede sin ægtemand og livsven, Peter. Men hun havde sine børn og børnebørn som en stærk støtte.

Corona-pandemien gav anledning til en vis bekymring, men også dette greb hun an med knusende ro og overblik og formåede at indrette sig.

Men kræfterne begyndte at slippe op. For et par uger siden blev hun indlagt på Sct. Maria Hospice, hvor hun fik ro til at tage afsked med sin familie og med livet.

Asta vil efterlade en tom plads i vores kreds. Men vi vil altid mindes hende som det åbne, glade og positive menneske hun var.

Æret være Astas minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Værtshus er corona-ramt og holder lukket: - Mange er desværre ligeglade og fortsætter over på et andet værtshus

Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Annonce