Annonce
Læserbrev

Hvad er op og ned i sagen om Fredericia Teater?

... det er jo ikke velset at rejse spørgsmålstegn ved kommunens kulturelle flagskib, som har skaffet Fredericia positiv omtale langt ud over landets grænser.

Læserbrev: Den 23. november havde Leif Borbjerg Andersen, Vinkelvej 1, Fredericia, et læserbrev i FD under overskriften: "Kommunal støtte til Fredericia Teater: Jeg tror ikke, disse beløbsstørrelser er ret mange skatteborgere bekendt."

Jeg fandt læserbrevet sagligt og velskrevet og baseret på faktuelle oplysninger, men samtidigt også lidt "modigt", for det er jo ikke velset at rejse spørgsmålstegn ved kommunens kulturelle flagskib, som har skaffet Fredericia positiv omtale langt ud over landets grænser.

I dagens FD er der en omtale af teatrets aktuelle situation under overskriften: "Teater forventer underskud på ni millioner i år: En ærgerlig situation."

Det bringer mig så på trods af advarsler fra den nærmeste familie til at spørge nærmere ind til situationen, hvor bl.a. borgmesteren udtaler: "Det er mange penge, men der er udsigt til et større statstilskud fra næste år."

Det sidstnævnte skal så komme fra det pengetræ, om hvilket finansministeren, når han kommer lidt klatøjet ud fra de igangværende finanslovsforhandlinger med den røde blok, siger, han ikke har uanede midler hængende på.

Og kommunen har vel trods gode tider i Fredericias kommunale økonomi heller ikke uanede midler i kassen?

Jeg har bemærket, at bestyrelsen hos Fredericia Teater tidligere i november blev kåret som Danmarks bedste Kulturbestyrelse ved kåringen Årets Offentlige Bestyrelse i København.

Jeg hæfter mig også ved en spids bemærkning i læserbrevet fra Leif Borbjerg Andersen, hvor kan skriver: "Et forslag til besparelser på teatret kunne være at fjerne opsætningerne i København (som sammen med vejret?) har været en af grundene til den katastrofale økonomi, men det kunne måske forplumre en direktørs ønske om en større egenpromovering?!"

Med en forslidt politisk floskel kunne jeg da også godt som skatteborger i byen tænke mig at høre, hvad der er op eller ned i sagen, og "om politikerne stadigvæk støtter en fortsat total ukritisk strøm af kommunale midler til den tilsyneladende kronisk tomme kasse i Fredericia Teater", som Leif Borbjerg Andersen spørger om i sit læserbrev.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Læserbrev: I denne glade juletid, hvor en fortælling om et uskyldigt barns fødsel i et land mod syd fylder alt, er det på sin plads at rette fokus mod nutidens fortællinger på vore breddegrader. Ud over den fælles fortælling om håbets fødsel og genfødsel hver jul er der en ting, som samtiden for 2000 år siden har tilfælles med nutiden: mængden af selvbestaltede profeter! På det lille barns tid kunne alle med bare en smule respekt for sig selv fremsige profetier om den nært tilstundende dommedag. Dagen, hvor samtidens dårskab skulle stilles til regnskab i forhold til en højere retfærdighed. En moralsk/guddommelig dimension, der skulle skille fårene fra bukkene. Og profeter var der mange af. Det lille barn blev selv til en af de største, efter at han havde ryddet templet for præster og andre korrupte medløbere. I dag er det blevet en mere end lukrativ beskæftigelse at være profet. Meningsbærer af guds nåde. Hvor den rette lære på det lille barns tid havde til huse i templet, hvor skidt og kanel var adskilt med sikker skriftklog hånd, er det modsatte tilfældet i dag. I dag er templet blevet udskiftet med allehånde medieplatforme, der som profeterne for de mange år siden udsiger daglige profetier om alverden. Profetien er blevet til en metier. Til en profession på lige fod med skomager og frelser. Til forskel fra dengang, hvor profeterne galede op i afmagt over templets krav på den sande udlægning af skriften og dermed virkeligheden, er nutidens profeter ikke drevet af andet end personlig vinding økonomisk og socialt. Hvad er hot? Hvad kan det betale sig at have en mening om? MeToo. Klimakrisen. Flygtninge, der truer vores velaflagte samfund. Hvor man for alle de mange år siden vitterligt troede på, at noget var mere rigtigt end noget andet, er kampen for det sande i dag blevet afløst af en personlig promovering - koste hvad det vil. Hør, jeg siger noget! Se, jeg har sørme skrevet nogle rimeligt sammenhængende ord, der måske giver mening! Selv det mindste pip kan i dag med den rette promovering blive til profetens profeti! Vi er alle blevet til profeter. Ikke af guds nåde, men fordi sandheden er blevet så relativ, at alle tilsyneladende kan tages til indtægt for den. Men da vi alle er blevet til profeter, og fordi vi ikke længere har et "sandhedens" tempel at spille opad, får vi mere end svært ved at holde fokus på tidens reelle problemer! Og ét centralt spørgsmål må stilles i dag som dengang: Hvornår kommer det næste voksne barn og rydder templet for de professionelle meningsbæreres ansvarsløse omgang med sandheden? Glædelig jul.

Annonce