Annonce
Læserbrev

Hvad sagde Anker Jørgensen? Desværre fik han ret

Læserbrev: Det politiske Danmark har gennem de seneste år mistet tolerance, medmenneskelighed og solidaritet. Værdier er gået tabt.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, udtalte i et interview i Information i 2001, at ”surheden spærrer for udsynet”, og at ”der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive. Man må hellerede tage et nederlag end give efter over for racisme og fremmedfjendske strømninger”.

Lige nu står vi midt i det, som Anker Jørgensen forudså for 20 år siden.

Annonce


Lige nu står vi midt i det, som Anker Jørgensen forudså for 20 år siden. Alle de fremmedfjendske tiltag bliver tiet ihjel.


Alle de fremmedfjendske tiltag bliver tiet ihjel.

Ingen kendte til regeringens seneste plan om at oprette flygtningecenter i Rwanda, før lovforslaget var oppe i Folketinget. Tv-kanaler og medier er sparsomme med oplysninger om, at Danmark lige nu lægger sig ud med resten af verden i bestræbelser på at udrense landet for flygtninge.

Fakta omkring de reelle forhold i Syrien tilbageholdes. Kun få frivillige medmenneskelige borgere ved reelt, hvordan forholdene er på et udrejsecenter. Det er langt fra kun kriminelle, der opbevares på et udrejsecenter, siger en af de få danskere, som prøver at hjælpe afviste asylansøgere.

Der er mange på centeret, som slet ikke kan komme hjem, fordi hjemlandet nægter at modtage dem. For eksempel er der tre kvinder fra Myanmar - politiske flygtninge, som har været i Danmark i 10 år, heraf fem år på Kærshovedgård. Deres mænd og børn er danske statsborgere, men kvinderne er blevet fjernet fra deres mænd og børn og lever nu et forfærdeligt liv på Kærshovedgård.

Under den månedlige motiveringssamtale med henblik på udrejse har den frivillige som bisidder til en ung fortvivlet mor hørt en politikvinde sige: ”Målet er, at du rejser ud af landet. Dine børn har en far, som kan tage vare på børnene”.

En mor blev tvunget væk fra sin familie, mens hun stadig ammede. Kun to gange om måneden kan hun se barnet.

En gammel kone ligger hjælpeløs i sin seng med våd ble. Depression og håbløshed lyser ud af øjnene på de 270 beboere, som alle har en sørgelig historie og grund til, at de ikke rejser hjem.

Nu udklækkes så flere beboere til disse rædselscentre - syriske flygtninge, som af frygt for deres liv ikke kan rejse tilbage. Danmark kan slet ikke være sig selv bekendt. Det er meget sørgeligt, at Anker Jørgensens forudsigelser var rigtige, men vi kan alle være med til at genoprette Danmark, hvis vi vil - for eksempel ved at støtte borgerforslaget om en mere human og solidarisk flygtningepolitik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Fredericia For abonnenter

Udvalgsformand og Shell-ansat siger fra over for Byrgesen: Jeg er ikke inhabil - og dét ved han godt

Annonce