Annonce
Fredericia

Hvem gør en ekstra indsats for handicappede i Fredericia?: Ny pris uddeles i december

I Middelfart har man i flere år uddelt en årlig handicappris. I 2016 gik prisen til Mogens Kiersgaard Hansen (th.). Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Senere på året uddeles der for første gang i Fredericia en pris til en person, forening eller lignende, der har gjort en særlig indsats for handicappede. Alle lokale kan indstille deres bud.

Fredericia: Borgere, organisationer og foreninger med bopæl i Fredericia Kommune kan nu indstille deres kandidat til Handicapprisen 2019.

Prisen, der er uddeles for første gang senere på året, gives til personer, der yder en særlig indsats for handicappede i Fredericia.

- Med handicapprisen vil vi gerne sammen sætte yderligere fokus på handicapområdet og belønne særlige initiativer, der gør det muligt for handicappede borgere at være en aktiv del af samfundet. Det er ikke størrelsen af indsatsen, der tæller. Det er derimod betydningen af indsatsen, vi vægter højt. Selv en lille indsats, som mange måske ikke lægger mærke til i hverdagen, kan gøre en stor forskel for livskvaliteten hos mennesker med et handicap, siger formanden for Handicaprådet, Niklas Andersen.

Det er Fredericia Handicapråd, der i samarbejde med Fredericia Kommune har oprettet og uddeler prisen.

Annonce

Vinderen findes i december

Det er muligt at indstille kandidater til prisen indtil 21. november. Både enkeltpersoner, grupper, foreninger, forretninger eller virksomheder kan modtage prisen.

Hvem der løber med prisen, afgøres af repræsentanter fra Fredericia Handicapråd og Senior- og Handicapudvalget, der blandt indstillingerne finder frem til tre nominerede og herfra udpeger en endelig vinder.

Selve prisen bliver overrakt ved et arrangement i forbindelse med FN’s internationale handicapdag 3. december.

Vinderen modtager en vandrepokal og et diplom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce