Annonce
Debat

Hvem skal bestemme dansk udlændingepolitik?

Dom: Det er ikke bare én isoleret tabt sag for Danmark, der kan få fatale følger, når EU-domstolen underkender Danmarks afvisning om familiesammenføring. Det er et principielt spørgsmål om, hvem der reelt skal bestemme over udlændingepolitikken i Danmark.

Onsdag stod det klart, at EU-domstolen underkender Danmarks begrundelse om tilknytningskravet som argument for at sige nej til en familiesammenføring i en sag om en tyrkisk mand med opholdstilladelse i Danmark, der ønskede sin tyrkiske kone til Danmark.

Et ikke overraskende – men dog stærkt bekymrende - udfald af en ti år gammel sag, hvor de danske myndigheder tilbage i 2009 afviste familiesammenføringen, da myndighederne mente, at tilknytningen til Tyrkiet var større end til Danmark.

EU-domstolen mente dog ikke, at det levede op til EU´s regler.

Og her er problemets kerne.

For ikke nok med, at afgørelsen kan betyde, at Danmark kan blive tvunget til at give opholdstilladelse til tusinder af mennesker, der allerede har fået afslag, så udpensler sagen også, at EU-domstolen reelt kan få mulighed for at agere stopklods for en stram dansk udlændingepolitik, hvis ikke den nye regering for alvor siger fra overfor dette vanvid, og håndhæver Danmarks suverænitet.

For bedst som man måske gik og troede, at danskernes kloge beslutning fra december 2015 - om at bevare det danske retsforbehold - satte hegnspæle omkring den stramme danske udlændingepolitik, så ser EU-domstolen sit snit til indgriben.

Det er på alle mulige måder uacceptabelt, hvis den danske udlændingepolitik skal styres af nogle dommere nede i Luxembourg, som danskerne aldrig nogensinde har givet et demokratisk mandat.

Danmark har aldrig givet EU magt eller mandat til at bestemme den danske udlændingepolitik, tværtimod.

Det er og bliver udelukkende Folketinget og de folkevalgte danske politikere, der skal sætte kursen for Danmark på udlændingeområdet, og derfor må regeringen ikke ryste på hånden eller give EU-systemet så meget som en lillefinger.

Der er kun en eneste ting at gøre, og det er at give EU en såre simpel afvisning, og lade dem vide, at i Danmark er det Folketinger der bestemmer udlændingepolitikken, og ikke EU-dommere i toppen af EU-domstolens tårne i Luxembourg.

Peter Kofod
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Annonce