Annonce
Middelfart

Hvordan er det at være søn af borgmesteren? 'Du tror rigtig nok, at du er sej'

Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i podcastserien Ugen med Viktor og Victor fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.

Middelfart: Ingen forberedelse er den bedste forberedelse.

Melfar Postens podcastværter springer ud på dybt vand under awardshowet Byens Bedste, hvor de har fået til opgave at udfritte de lokale kendisser, der lørdag er kommet for at hylde kommunens butiks- og handelsliv.

Her kommer de blandt meget andet rundt om salget af sushi i Middelfart de sidste 10 år, og så får de borgmester Johannes Lundsfryd (S) og hans to sønner trukket hen i sofaen.

Borgmesteren løfter lidt af sløret for, hvordan samarbejdet går med eks-borgmester Steen Dahlstrøm, der sidder på en af de menige byrådspladser. Også borgmesterens sønner, Markus og Samuel Lundsfryd, bliver spurgt ind til, hvordan det er at være borgmesterbarn?

- Det er blevet lidt en stående joke i vores fællesskab, at nu kommer borgmestersønnen, og de siger: "Du tror rigtig nok, at du er sej, hvad?", fortæller Markus Lundsfryd, den ældste søn, blandt andet.

Ligheden blandt far og sønner er slående, og Markus og Samuel fortæller, at de ofte bliver genkendt. Borgmesteren bliver også spurgt ind til, hvad han mener om podcastværternes forslag om at sælge Fjelsted-Harndrup, kommunens budgetforlig og så videre.

Hør også om, hvordan Krolf-sporten er opstået i Middelfart Kommune og Venstres gruppeformand, Regitze Tilma, der fortæller om, hvordan det er at sidde i opposition.

Annonce

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Find også Viktor og Victor på Instagram.

En del af et udviklingsprojekt

19-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går til dagligt på tredje årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Victor Kronborg Tørnæs (t.v.) og Viktor Lindegaard (t.h) var lørdag på scenen, da awardshowet Byens Bedste hyldede butiks- og foreningslivet i Middelfart Kommune. Foto: Klaus Knakkergaard.
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lokaldebat om budget2020: Vi har brug for bump, chikaner, overvågning eller andet

Lokaldebat: Jeg bor i Balslev, lige i krydset ud til vejen Middelfart/Ejby to kilometer fra Ejby. Hver dag oplever vi, at der køres alt for stærkt gennem vores lille by, især bilister fra Middelfart-siden kører med høj fart igennem. Der er byskilte på begge sider af byen, hvilket betyder, at man kun må køre 50 kilometer i timen, men dette bliver slet ikke respekteret. Kommunen har også sat 60 kilometer-skilte op fra Balslev og ind til Ejby. Heller ikke dette bliver respekteret. Det fylder rigtig meget for os herude på landet, at vi hver dag skal frygte trafikken. Bilerne raser forbi vores hoveddør, og det er med bævende hjerte, vi sender børn og unge afsted på cykel. Vi har brug for, at der bliver etableret trafikdæmpende tiltag – bump, chikaner, overvågning eller andet. Eksempelvis kunne vi bruge stærekasser ved indkørslen til byen – hvad mon det ville koste? Mit forslag til budgettet er, at trafikdæmpende tiltag opprioriteres – at der sættes (mange) flere penge af til dette, så vi kan opleve at trafiksikkerheden tages alvorligt. At der lægges vægt på trafik-tryghed for alle borgere i kommunen.

Annonce