Annonce
Sport

Hyldest til kamp fra 1985: Dansk triumf dominerer aviserne

Jublen var stor i Parken efter 4-1-sejren over Rusland, og det leder i aviserne tankerne hen mod en anden legendarisk sejr: 4-2 over Sovjetunionen i 1985. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarks 4-1-sejr over Rusland og avancement ved EM fylder godt i de danske aviser dagen derpå.

Danmark bankede mandag Rusland med 4-1 ved EM og spillede sig videre til ottendedelsfinalerne.

Landsholdet havde ryggen mod muren inden opgøret, men leverede især efter pausen en fremragende kamp, der sikrede Danmark andenpladsen i gruppe B.

Trods kampens sene sluttidspunkt fylder triumfen godt i de danske aviser dagen derpå, og der bliver flere steder refereret til en legendarisk 4-2-sejr over Sovjetunionen i Idrætsparken i 1985, der var med til at sikre holdet adgang til VM i Mexico i 1986.

Annonce

Ekstra Bladet havde i 1985 Michael Laudrup og Preben Elkjær på sin forside med ordene "Fire stød i bamsen", og den bliver gentaget 36 år senere.

- Fire stød i bamsen - igen, skriver Ekstra Bladet og supplerer med et billede af målscorer Joakim Mæhle i jubel sammen med midtbanespillerne Thomas Delaney og Christian Nørgaard.

- Nu kringler vi Wales, skriver Ekstra Bladet også på samme forside med henvisning til lørdagens ottendedelsfinale i Amsterdam.

Politikens leder har også 1985-kampen som reference:

- Landsholdet skabte på en magisk aften den moderne version af Sovjet-kampen, lyder overskriften på avisens analyse af 4-1-sejren, hvor man også roser kampens første målscorer, Mikkel Damsgaard, og husker, at en 21-årig Michael Laudrup strålede mod Sovjet i 1985:

- Her i 2021 scorede Mikkel Damsgaard fra Jyllinge, der bliver 21 år om godt 14-dage, et af EM-slutrundens flotteste mål på en ny junidag mod stormagten fra øst, skriver Politikens journalist.

B.T. leger også med ordene og sætter Damsgaard i fokus på sin forside.

- Vi er røde, vi er videre!, skriver B.T. ledsaget af et billede af en jublende Damsgaard. Avisen kalder samtidigt landsholdet for "Hjulmands bjørnebande" på sin sportsforside.

Danmark spiller ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam lørdag klokken 18.00.

/ritzau/

Annonce
Livsstil For abonnenter

Treldes campingchef vil have flere til at opdage Fredericias fortræffeligheder

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fuldt hus på Fuglsangcentret: Familier med synshandikappede nyder airhockey, tivoli-besøg og pomfritter i buffetten

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Ryk direkte i fængsel: Dyrt at komme tilbage til hjembyen for at begå indbrud

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia tager et enkelt point med fra målfest mod Nykøbing

Fredericia For abonnenter

Nyt boligområde på vej med 225 boliger: 'Forventer at grundene hurtigt er væk'

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

Holvad på vej mod sin gamle styrke efter sin skade

Fredericia For abonnenter

Rasmus har holdt ferielejr for udsatte børn i 10 år: Et håndskrevet brev gjorde særligt indtryk

Sport

Fredericia fik udvidet truppen med tre mand

Annonce