Annonce
Fredericia

I dag spærres Gl. Lillebæltsbro: Vejdirektoratet forventer trafikale problemer frem til efteråret

Gl. Lillebæltsbro holder lukket den største del af 2019. Broen åbner først til efteråret den første oktober. Foto: Peter Leth-Larsen

Tirsdag aften lukker Gl. Lillebæltsbro, og den åbner ikke før til efteråret. Indtil da vil der blive et øget pres på den nye bro, men Vejdirektoratet har tips til, hvordan man undgår køen.

Fra tirsdag klokken 20.00 og indtil første oktober skal bilister, der benytter sig af Gl. Lillebæltsbro, finde en anden vej over bæltet.

Broen bliver nemlig spærret på grund af renovering, og med mindre man går, cykler eller kører knallert, kan man ikke krydse den.

Det betyder, at mængden af trafik på den Ny Lillebæltsbro bliver øget kraftigt.

Vejdirektoratet spår, at der vil være risiko for kø, og at det vil være værst i myldretiden mellem klokken 7.30 og 8.30. Det oplevede man sidste år, da Gl. Lillebæltsbro også var spærret.

For at mindske presset på motorvejen opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at benytte afkørsel 58a Middelfart Ø ved Aulbyvej, når man skal ind mod Middelfart.

Afkørslen er lidt længere mod øst, og selvom det er en længere tur på landevej, slipper man for den kø, man ellers ville opleve ved afkørsel 58b mod Middelfart.

- Presset på 58b bliver stort i myldretiden om morgenen, når Gl. Lillebæltsbro bliver spærret, og man kan derfor med fordel vælge at køre af motorvejen lidt længere mod øst ved 58a. På den måde får vi fordelt trafikken mere ligeligt, og alle kommer nemmere og mere sikkert frem, siger Janie Winther Ipsen, der er projektleder for renoveringen af Gl. Lillebæltsbro.

- Vi opfordrer i øvrigt også trafikanterne til at køre uden for morgenmyldretiden, hvis det er muligt. I eftermiddagsmyldretiden kan man også benytte tilslutningsanlæg 58a for at undgå køen på Jyllandsvej i Middelfart, fortsætter hun.

Hvis man skal til Middelfart, anbefaler Vejdirektoratet at bruge afkørsel 58a for at undgå køen. Specielt Jyllandsvej forventes at blive presset i myldretiden mellem klokken 7.30 og 8.30. Foto: Vejdirektoratet

Eskortering af tunge køretøjer

Der har været en del debat om renoveringen af Gl. Lillebæltsbro. Det har været til gene for mange af de trafikanter, der fast benytter sig af broen og skabt frustrationer hos erhvervsdrivende langs Brovejen.

Ikke mindst hos landmænd med tunge eller langsomtkørende køretøjer, der normalt ikke må køre på den Ny Lillebæltsbro, fordi det er en motorvejsbro, hvor køretøjer minimum skal kunne køre 50 kilometer i timen.

Men de får også en løsning, der dog er begrænset af bestemte tidspunkter, hvor broen kan krydses. Det kan ske to gange om dagen - tidlig morgen og aften i hver retning.

Man skal møde med sit køretøj på pendlerpladsen ved Jyllandsvej i Middelfart, hvis man skal mod Jylland. Mødetidspunkterne er klokken 03.50 og 20.20.

Hvis man skal fra Jylland og til Fyn, kan man møde på Vesterballevej i Fredericia klokken 04.00 og klokken 20.30. Det vil dog først være muligt at blive eskorteret fra onsdag morgen.

Man skal bestille eskortering på booking.arkil.dk. Det er gratis at blive eskorteret.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce