Annonce
Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Rubjerg Knude Fyr er tirsdag blevet flyttet 70 meter, men i 1962 flyttede man en hel boligblok i Aarhus. Fotos: Scanpix/Børge Venge
Tirsdag foregik en opsigtsvækkende flytning i Nordjylland, da et 120 år gammelt, 23 meter højt og 700 tons tungt fyrtårn blev flyttet 70 meter. Men det er ikke første gang, en sådan mærkværdig flytning finder sted.

Det 120 år gamle Rubjerg Knude Fyr i Løkken blev tirsdag flyttet cirka 70 meter ind i landet for at redde det fra bølgernes eroderende kræfter.

Flytningen blev på imponerende vis klaret på en enkelt dag ved hjælp af løftestænger, jernbjælker, 'rulleskøjter' og skinner. Forud var gået over et års planlægning, og den samlede pris for flytningen lyder på fem millioner kroner.

Men nordjyderne er ikke de eneste, der kan prale med at have flyttet noget, som man ellers ikke ligefrem ville kalde flytbart.

Annonce
Det var denne blok i nummer 92-94, der blev flyttet, da vejen skulle udvides. Foto: Børge Venge

En hel boligblok

I 1962 skulle Silkeborgvej i Aarhus udvides, og i vejen for den udvidelse stod nogle røde murstensblokke. Derfor blev den ejendom, der tæller nummer 92 og 94, savet fri af sin sokkel og rullet fire meter baglæns. I forbindelse med flytningen var Århus Stiftstidende på pletten, hvor man blandt andet kunne læse i reportagen, at:

"Aarhuus Stiftstidendes medarbejder gik op i en lejlighed i øverste etage af opgangen Silkeborgvej 94, mens ejendommen blev rullet. Kun en meget svag dirren i gulvet mærkedes. Fruen i huset sad i en lænestol og læste sin avis. Forsiden vibrerede sagte. Det var alt."

Bag flytningen stod murermester H.F. Walnert, som var erfaren i den slags. Og man skulle måske tro, at det var en stor udfordring, sådan at flytte en hel boligblok. Men det var ikke tilfældet, fortalte murermesteren.

- Dette er ingen svær flytning. Den vanskeligste, jeg har foretaget, gjaldt et hus, der skulle drejes rundt om et hjørne, sagde murermesteren til avisen i forbindelse med flytningen.

Ikke alle var dog lige imponerede af flytningen. For eksempel sagde fuldmægtig Terp, der boede i nummer 92, at kommunen godt kunne have givet lidt mere til forplejningen til beboerne.

- Jeg synes også at Aarhus Kommune har været karrig med diæten til de 33 beboere, som i dag er husvilde under rulningen af deres hjem, sagde han i Århus Stiftstidende 31. juli 1962, hvor huset blev rullet.

Et rådhus i Randers

For 89 år siden, 6.-7. marts 1930, blev det gamle rådhus i Randers flyttet hele tre meter til sin nuværende placering for at give plads til biler i byen.

Mellem 4000 og 5000 mennesker var mødt op for sammen med statuen af Niels Ebbesen at være øjenvidner til den store begivenhed.

Selve flytningen var grundigt forberedt. Bygningen, der vejede 700 ton, havde overalt fået ført tværbjælker gennem væggene. Disse bjælker lå oven på 224 stålruller, der hvilede på fire jernbjælker.

Jernbjælkerne var ført hele vejen gennem huset og blev holdt oppe af 56 donkrafte, der skulle løfte huset seks centimeter, når den vandrette flytning var tilendebragt.

Dette skulle ske for at kompensere for det skrånende terræn. Rådhuset var i forvejen hugget fri af sit oprindelige fundament, og i husets nordende havde man støbt nyt, som murene skulle stå på, når de nåede deres nye ståsted. For enden af bygningen var placeret særlige donkrafte, der skulle flytte det gamle hus, centimeter for centimeter.

For enden af rådhuset havde man opsat en målestok for at kunne følge husets bevægelse, men efter et stykke tid uden bevægelse måtte ingeniøren op at banke på stokken, og det viste sig så, at huset faktisk havde bevæget sig.

Det udløste straks hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Da klokken blev 12, var huset flyttet den første halve meter. Derefter holdt man middagspause til 13.30 og fortsatte så arbejdet, til de to en halv meter var nået.

Dagen efter klokken 11.00 genoptog arbejderne flytningen og fuldførte arbejdet. Det havde sagtens kunnet lade sig gøre at gennemføre hele flytningen på en enkelt dag, men der skulle også være noget for publikum at betragte dagen efter, og derfor brugte man to dage på arbejdet.

I dag er det stadig muligt at se, hvor det gamle rådhus stod. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering.

Blokken blev savet fri af soklen og rullet fire meter bagud. Foto: Børge Venge
I dagene 6. og 7. marts 1930 blev det gamle rådhus på Rådhustorvet flyttet tre meter mod nord. Begivenheden gav genklang langt ud over byens grænser, og tilstrømningen til begivenheden var stor. Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Fredericia For abonnenter

Borgmesteren og redaktøren byttede roller: Fortællinger fra Venstres landsmøde og erfaringer fra Christiansborg

Annonce