Annonce
FERIE I DANMARK

I skole hos bolsjemesteren

Der arbejdes koncentreret med at trække den flydende og varme bolsjemasse i form på varmebordet. Derfor er det også nødvendigt at bruge arbejdshandsker. Foto: Hanne D. Frette
På Bolcheriet i Løkken inviterer Thomas Brandt Touray børn og unge til at forvandle 40 kilo bolsjemasse til tusindvis af bolsjer i løbet af en times tid.
Annonce

Vesterhavets friske lugt får en sødere tone på Torvet i badebyen Løkken i Nordjylland. Her ligger Bolcheriet, hvor indehaver og bolsjemester Thomas Brandt Touray er stået tidligt op for at have 40 kilo bolsjemasse klar fra morgenstunden.

Ved 8.30-tiden indfinder de første af de heldige 12 elever i alderen 8-15 år sig i den store butik og får udleveret T-shirt og arbejdshandsker.

Kvart i ni går de i samlet flok ind i det tilstødende rum, hvor selve bolsjeproduktionen foregår. Der er meget varmere end på en varm solskinssommerdag i de nærliggende klitter, for bolsjemassen er på 150 grader, inden den bliver afkølet, når den kommer ud på de lange borde for at blive strakt og rullet i form. Derfor er der også varme i bordene for at sikre, at afkølingen ikke går for hurtigt. Ellers bliver massen for hård og umulig at arbejde med.

- Det er jer, der skal gøre arbejdet. Ikke mig. Og det er hårdt og varmt, siger Thomas Brandt Touray, mens han smider en 10 kilo tung, gennemsigtig rød masse på bordet, der giver et ordentligt bum.

Massen er som tyk, flydende lava med en markant sødlig duft. Den består af sukker, glukose og vand tilsat farve og frugtsyre alt afhængig af smag og farve.

Her kan du købe bolsjer fra eget bolsjekogeri

Bolcheriet er i Løkken og Skagen i Nordjylland og i Svaneke på Bornholm.

Indehaver er Thomas og Mariam Brandt Touray. Parret bor i lejligheden over Bolcheriet i Løkken.

Læs mere på www.bolcheriet.dk.

Annonce

Gammelt håndværk

Thomas Brandt Touray demonstrerer, hvordan massen skal strækkes i form. En meter lang pølse kastes op på en krog, der sidder cirka to meter oppe til højre for varmebordet på en stolpe. På den anden side af stolpen sidder en tilsvarende krog. Så gælder det om at trække med begge hænder. Der må lægges mange kræfter i, og man må helt ned i knæ for at kunne rokke bolsjemassen. Børnene skiftes til at tage tørnen.

For hvert træk bliver massen mindre gennemsigtig og ender med at være helt lyserød.

Bolsjemesteren kommer med opmuntrende tilråb og kan slet ikke skjule sin stolthed over at kunne mestre bolsjeproduktion, som det flere hundrede år gamle håndværk det er, men også at kunne formidle det.

Han faldt selv i bolsjegryden som 14-årig. Det var på Bornholm, hvor han hjalp sin onkel, der havde Svaneke Bolcher. Thomas Brandt Touray begyndte at lave sin egne bolsjer i den 200 år gamle købmandsgård, der også ligger på Torvet i Svaneke. Drømmen om eget bolsjekogeri voksede gennem teenageårene.

I 2001 gik drømmen i opfyldelse i Løkken efter, at han blandt andet eksperimenterede i sin lejlighed på Nørrebro i København. Siden kom bolsjekogeriet i Skagen til, og i 2018 købte han sammen med sin hustru, Mariam Touray Brandt, Svaneke Bolsjer af sin onkel. Dagligt bliver der produceret 200 kilo bolsjer hvert sted, og bolsjemesteren pendler mellem de tre steder.

I dag gælder det et af de smukkeste bolsjer, som kun bliver lavet om sommeren. Der skal to store pølser til at lave selve sneglen i lyserød og hvid. De tre farver gul, rød og grøn er til striberne.

Annonce

10.000 bolsjer

Eleverne bliver placeret skulder ved skulder for hver ende af bordet og skal nu strække de tre striber i form. Striberne skal være lige lange og brede. Flere af eleverne arbejder koncentreret med tungen i mundkrogen, mens sveden springer frem på panderne. Thomas Brandt Touray opmuntrer, korrigerer og griner sammen med dem.

Så tager han over og stabler striberne, inden de to største pølser, der skal give det snegleformede mønster, skal på. Alle elever skal nu lægge kræfterne i at få det hele sat sammen til en stor klump. Otte par arbejdshandsker bakser med den 40 kilo store bolsjeklump i mange minutter, indtil bolsjemesteren er tilfreds.

Nu kan eleverne slappe af nogle minutter. For nu skal "Klumprulleren" arbejde. Det er en kæmpestor tragtformet maskine, hvor den store bolsjeklump nu ligger og bliver holdt varm. Bolsjemesteren begynder at hive i den ene ende af klumpen. Pludselig er en del af den kun nogle få centimeter tyk. Og den mange meter lange stængel placerer han mellem et par hjul, som fungerer lidt som en gammeldags båndoptager, der spoler båndet længere frem og ind i den lukkede del af maskinen, hvor de bliver skåret.

Som han står der, ligner han en dj, der frembringer sin egen musik. Men det er nu bolsjer, for nu lyder den umiskendelig pling-plong-lyd, når et bolsje rammer maskinens kæmpestore stålkar. Tusindvis af pling-plong-lyde fylder bolsjekogeriet. Thomas Brandt Touray tager en snes stænger fra på cirka en meter. Nu er det tid for eleverne at klippe deres egne bolsjer og også sno deres egen slikkepind.

Der er mange måder at løse den opgave på. Nogle tager sig tid, andre japper det igennem. Men lige meget hvad, så er lykken at sno sin egen slikkepind og få en pose fra dagens produktion med hjem.

Med en tung saks klipper Siri Damgaard Frette i bolsjemassen, mens indehaveren af Bolcheriet, Thomas Brandt Touray, styrer produktionen af 40 kilo bolsjer. Foto: Hanne D. Frette
Siri Damgaard Frette arbejder dybt koncentreret og har erkendt, at det er nødvendigt med arbejdshandsker til at håndtere den varme masse. Foto: Hanne D. Frette
Bolsjemassen skal trækkes i form. Og det gøres ved at hænge den op på en krog og trække med begge hænder. Mange gange. Indehaver af Bolcheriet Thomas Brandt Touray gør nogle af de andre farver klar. Foto: Hanne D. Frette
Resultatet af anstrengelserne er disse fine bolsjer. Hvert barn får en stang på cirka en halv meter at klippe i stykker. Ellers klarer en maskine resten af de cirka 10.000 bolsjer. Foto: Hanne D. Frette
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce