Annonce
Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet.

Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat?

Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne:

"Se JEG har været. De bygger et monument for mig".

Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu.

"Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på."

Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter.

Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang.

Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning.

Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe.

Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

Annonce
Preben H. Rosenberg. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pigerne skærer sig selv og taler om selvmord: Dokumentar afslører tech-giganternes ansvarsløshed

DR satte mandag med dokumentaren "Døde pigers dagbog" fokus på et hemmeligt digitalt netværk på Instagram for unge piger, hvis tanker kredser om selvskade og selvmord. På det sociale medie deler omkring 1000 psykisk sårbare piger voldsomme billeder af eksempelvis dybe snitsår, og de udveksler konkrete metoder til at begå selvmord. Programmet åbner op til en verden af psykisk sygdom og sårbarhed. Nøglen til den lukkede verden er tragisk, mindst syv piger i netværket har begået selvmord. I dokumentaren står moderen til en af de syv piger modigt frem sammen med tre af de "overlevende" piger fra netværket. Netværket har i første omgang spillet en positiv rolle i de unge pigers liv, der kan minde om en sorggruppe. Her har de i et digitalt fællesskab fundet trøst og mødt ligesindede. Negativt har netværket ifølge eksperter inspireret pigerne til at øge frekvensen og graden af selvskade. Instagram-netværket har normaliseret selvskade, uden at nogen professionelle har kunnet gribe ind. I netværket er der blevet delt omkring 100.000 opslag, hvor langt de fleste handler om selvskade og selvmord. Instagram har ikke grebet tilstrækkelig ind til trods for angiveligt flere tusinde opslag, der tydeligt overskrider deres egne regler.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce