Annonce
Sport

Ibrahimovic er bedst betalte MLS-spiller nogensinde

Katharine Lotze/Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic har fået en kraftig lønforhøjelse og sætter dermed lønrekord i den amerikanske liga.

Den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic tager sig godt betalt for sine scoringer for LA Galaxy i den bedste amerikanske fodboldliga, MLS.

Ligaen har offentliggjort denne sæsons lønninger, og ifølge nyhedsbureauet AP går der 7,2 millioner dollar ind på den 37-årige svenskers bankkonto. Det svarer til 47,5 millioner danske kroner og er den højeste løn nogensinde i MLS.

Den hidtidige lønrekord havde italieneren Sebastian Giovinco, som i både 2017 og 2018 tjente 7,1 million dollar.

Der er tale om en kraftig lønstigning for Ibrahimovic, som i sin første sæson efter skiftet fra Manchester United blev spist af med 1,5 millioner dollar.

I 2018-sæsonen spilede angriberen 27 kampe og scorede 22 mål, mens det efter årsskiftet foreløbig er blevet til 11 mål i 12 kampe.

Nummer to på hitlisten over de højeste lønninger ligger Giovani dos Santos (tidligere LA Galaxy) efterfulgt af Michael Bradley (Toronto FC), Jozy Altidore (Toronto FC) og Los Angeles FC-forwarden Carlos Vela.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce