x
Annonce
112

Ild, vand og blæst: Beredskabet er blevet bedre til at håndtere kriser

Det har været et par travle uger for TrekantBrand og i særdeleshed deres operationscenter på Prangervej i Fredericia. Herfra holder man øje med blæst og vandstand, samt koordinerer indsatser med politi og kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
I takt med at der anmeldes en smule færre ildebrande, så bliver brandvæsenet i stedet udfordret af vind og vejr. Tilblivelsen af TrekantBrand betyder dog, at beredskabet er blevet bedre rustet til de nye, store opgaver.

Trekantområdet: Hvis de seneste ugers regn og blæst havde fundet sted for blot fem år siden, så ville det formentlig have været den vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen i den enkelte kommune i Trekantområdet, der ville have stået med det overordnede ansvar for indsatsen.

Han ville nok have befundet sig ude på ét af hændelsestederne og i ly for regnen under bagsmækken på indsatslederbilen forsøgt at skaffe sig det store overblik i forhold til de meldinger, der hele tiden tikkede ind. Det skete ved hjælp af telefonen og ved at kigge på et manuelt kort.

Herfra skulle han så uddelegere opgaverne rundt om i kommunen uden helt at vide præcist, hvor behovet var størst.

Sådan er det ikke mere. Siden fusionen mellem beredskaberne i Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen, Middelfart og Billund kommuner i 2016, er der kommet en helt anden professionalisme, som betyder, at ressourcerne hos TrekantBrand kan allokeres efter behov.

Og det er mere end nogensinde blevet nødvendigt, fordi det også hos brandvæsenet er blevet tydeligt, at der kommer flere og flere større hændelser på grund af naturens luner, som kræver en anderledes type indsats.

Det fortæller beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen, som fremhæver tørken forrige sommer og de seneste måneders massive regn og storm.

Annonce

Vi har fået flere strenge at spille på, fordi vi vi er blevet et større brandvæsen.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen

Det store overblik

- Vi har fået flere strenge at spille på, fordi vi vi er blevet et større brandvæsen, og heldigvis sker det jo sjældent, at vi er hårdt ramt alle steder i vores indsatsområde på samme tid, siger beredskabsdirektøren.

Én af de vigtigste nye strenge er TrekantBrands operationscenter, som blev etableret i Fredericia efter fusionen. I centeret er der altid en chef på vagt, som er uddannet til at håndtere den operative ledelse, og som selv er vant til at være i marken. Vedkommende har på sin vagt det store overblik over alle seks kommuner. Herfra kan beredskabets ressourcer så blive styret det rigtige sted hen, og det er den vagthavende, som har kontakten til de øvrige interessenter i forbindelse med de konkrete hændelser - eksempelvis kommunerne, politiet, elselskaber eller spildevandsansvarlige.

- Det er stadig den enkelte indsatsleder, der styrer opgaven ude på skadestedet, men der er jo mange aktører i forbindelse med en stor hændelse, og hele den logistiske understøttelse af indsatsen tager operationscentret sig af, fortæller Bo Gøgsig, der er operativ chef i TrekantBrand.

Han giver som eksempel, at i forbindelse med den forgangne uges indsatser med at pumpe store vandmængder væk, så bliver der fra operationscenterets side sørget for, at pumperne løbende bliver tanket op, at der bliver sørget for mad og tørt tøj til de brandmænd, der er ude i marken, at der bliver taget en beslutning om eventuelt af hente hjælp udefra i form af eksempelvis en entreprenør, og at der også bliver udarbejdet en afløsningsplan, så der hele tiden står nogen klar til at tage over, så brandfolkene ikke skal arbejde i døgndrift uden pauser.

- Samtidig skal vi jo også have brandstationerne bemandet ved siden af, for der kommer jo stadig 8 til 10 af de sædvanlige udrykninger, selvom vi har en stor hændelse at tage os af, supplerer Jarl Vagn Hansen.

Udnytter ressourcerne

Operationscenteret er udstyret med en flådestyringstavle, som hele tiden gør det muligt for den vagthavende at se, hvor i de seks kommuner TrekantBrands forskellige typer materiel befinder sig, og om det giver mening at flytte udstyr fra ét område til et andet.

Tavlen gør det muligt for den vagthavende at tænke frem i tiden og handle meningsfuldt på baggrund af de varsler, som hele tiden tikker ind.

- Der er nok ikke så mange borgere, der tænker over, at vi hele tiden er nødt til at tænke på næste skridt i forbindelse med en større hændelse. Og det er altså nemmere at gøre på et tørt kontor, frem for at sidde med et kort under en paraply ude i jordhøjde, konstaterer Jarl Vagn Hansen.

Og på trods af, at det bliver mere og mere hyppigt, at brandfolkene skal løse opgaver, der handler om at pumpe vand væk frem for at bruge vand til at slukke ildebrande, så har det endnu ikke været nødvendigt at investere i nye og flere vandpumper. Takket være fusionen kan man dele udstyr på kryds og tværs af de seks kommuner, og takket være flådestyringstavlen er der hele tiden overblik over, hvor udstyret befinder sig. Tavlen logger nemlig alle de manøvrer, der bliver foretaget. Det letter også den efterfølgende dokumentation af indsatsen.

- Så her ser vi virkelig en af fordelene ved, at vi er blevet et stort, fælles beredskab. Vi er nu mere robuste og bedre rustet til større og længerevarende hændelser, konkluderer Bo Gøgsig.

Et travlt døgn, blæsende i TrekantBrand

Der var godt gang i blæsevejret søndag den 9. februar.

Det ses også tydeligt ud fra anmeldelser, som TrekantBrand modtog i døgnets løb.

Man modtog:

165 henvendelser om stormskader.

86 meldinger om væltede træer.

17 alarmer fra 112.

6 automatiske brandalarmer.

Hertil kommer et antal henvendelser om væltede skilte, hegn m.v.

God krisestyring

Én investering, som TrekantBrand har foretaget sig, er købet af en drone, som senest blev brugt, da Kolding i sidste weekend blev oversvømmet. Den blev sendt til vejrs for at få et visuelt overblik over situationen, som dermed kunne hjælpe med til at afgøre, hvor det var bedst at sætte ind.

Ved hjælp at et andet nyindkøb, krisestyringssystemet Assign, kunne situationsbilledet sendes direkte til politi og kommune, så alle havde det samme billede at agere ud fra.

Alle hændelser bliver løbende logget ind i systemet, og fordi alle involverede parter kan modtage links til systemets overblikskort og dermed har de samme data, så er der langt mindre risiko for, at vigtige oplysninger går tabt i de mange kommunikationsled, der ellers ville have været nødvendige.

- Det er et system, som stadig er i færd med at blive implementeret. Vi brugte det rigtigt første gang i september, da vi deltog i den nationale krisestyringsøvelse, fortæller Jarl Vagn Hansen, som er begejstre for systemets muligheder.

- Nu behøver vi ikke at ringe til de forskellige parter, for at oplyse dem om den seneste udvikling, for de kan se det med det samme via systemet. Der er lagt op til, at det skal være et fælles, kommunalt styringssystem, og det er et system, vi er med til at udvikle.

Kortet viser en oversigt over de steder, hvor brandvæsenet har modtaget henvendelser om meget vand de seneste dage. Foto: Peter Leth-Larsen

Reduceret ledelse

Der er dog en anden ting, som beredskabsdirektøren er knap så begejstret for: De økonomiske udfordringer, som TrekantBrand fortsat kæmper med.

Det har blandt andet betydet, at der især er sket fyringer i det øverste ledelseslag i det lokale beredskab. Og dette stemmer dårligt overens med, at det netop er disse officerer, der står med hovedopgaven, når der sker kritiske hændelser, som dem, vi har oplevet i den seneste tid.

- Vi piver ikke, men når vi har operationer, der varer i mere end 10 til 12 timer, så er der nu tyndet så meget ud i staben af officerer, at systemet bliver belastet, siger Jarl Vagn Hansen.

Han uddyber, at der døgnet rundt skal være fire indsatsledere på vagt, men hvis en hændelse er så alvorlig, at den kræver, at der er ledende repræsentanter fra beredskabet til stede i politiets og kommunens krisestab, så er der nu kun ledere nok til, at TrekantBrand kan være dækket ind mandskabsmæssigt i et enkelt døgn.

- Og det er altså mit umiddelbare indtryk, at der kommer flere og flere af den slags hændelser, samtidig med, at der ikke er faldet andre opgaver væk.

Nye udfordringer

I det hele taget er arbejdet med af løse beredskabsopgaver inde i en rivende udvikling.

Eksempelvis giver nye og mere komplicerede byggeformer, med større og højere bygninger med vanskelige adgangsforhold, sammen med de ændrede vind- og vejrforhold, flere og mere ressourcekrævende udfordringer.

Ved de store klimahændelser må brandvæsnet først og fremmest prioritere, at sikre samfundets sammenhængskraft og sørge for, at vigtigt infrastruktur og større samfundsværdier ikke bliver ødelagt, påpeger Bo Gøgsig og forsætter:

- Derfor er det også vigtigt, at gøre opmærksom på, at beredskabet af den årsag ikke har ressourcer til at pumpe vand op fra private kældre eller komme og hjælpe, når der er væltet et træ i haven. Men vi vil selvfølgelig gerne hjælpe og vejlede borgerne så de får ringet efter hjælpen det rigtige sted – for eksempel hos deres forsikringsselskab eller et følgeskadefirma. Der findes i øvrigt også god vejledning på kommunernes hjemmesider, påpeger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce