Annonce
Danmark

Ildfluerne blander sig ikke med krudtuglerne. Men kommunen burde blande sig lidt mere

"Vi spritter af i hoved og røv. Jeg har ikke været inde siden marts sidste år. Det er fedt. Men det har også været koldt." Niels-Peter Henriksen reflekterer over et coronaår i børnehaven - på godt og ondt.
I Legehuset Regnbuen har de voksne fået mere tid sammen med børnene. Coronaen skabte forvirring i starten, men efterhånden lærte pædagog Niels-Peter Henriksen at holde af de nye rutiner. Han kunne dog godt tænke sig at kommunen greb ind med nogle fælles retningslinjer - og lidt mere i løn.

To laminerede orange A4-ark med sprittusch-skrevne betegnelser, brumbasser og mariehøns, er det første, der møder én, når man bevæger sig mod indgangen til Legehuset Regnbuen i Tranbjerg lidt syd for Aarhus. Et par skridt længere fremme er det et blåt stykke papir med Sundhedsmyndighedernes allestedsnærværende og noget mere strømlinede grafik, der pryder indgangspartiet. Her bruger vi mundbind, står der på glasdøren med håndtag i de voksnes skulderhøjde.

Skiltene er ikke det eneste, der er forandret det seneste år. Det er mange af hverdagens rutiner også. Både til det værre og til det bedre, fortæller Niels-Peter Henriksen, der er en af de tre pædagoger på arbejde en tåget formiddag i februar. Legetøj skal sprittes af, ekstra personale er kaldt ind og forældrene måtte i begyndelsen aflevere deres dyrebare krudtugler og mariehøns på betonfliserne foran børnehaven.

Hverdagens coronahelte

  • Andre faggrupper end sundhedspersonale er frontlinjemedarbejdere i kampen med coronasmitten. De har kæmpet for at holde samfundet kørende, og er udsatte for smitte i kontakten med andre borgere.
  • Netop disse ansatte kan ikke arbejde hjemmefra på en computer.
  • Avisen Danmark har besøgt en pædagog, en buschauffør og en kassemedarbejder og spugt til det senste år i coronaens tegn.

- Vi er ved at være tilbage til noget, der ligner en normal børnehavehverdag igen, konstaterer han på miniaturebænken, hvor tågen, sandkassen og fliserne omkring os udgør forskellige nuancer af grå. Men ikke det hele har været gråt. Coronaen har faktisk gjort visse ting nemmere.


Hvis vi går hjem, så er der ikke nogle, der kommer på arbejde. Så er det ikke coronaen, der lukker samfundet, så er det pædagogerne.

Niels-Peter Henriksen, pædagog


- Ildfluerne ser kun ildfluerne. Og krudtuglerne ser kun krudtuglebørn. Det giver dem overblik. Og det accepterer de, fordi de voksne er enige om det, siger han med et pædagogisk tryk på sidste stavelse af ordet fordi.

- Det har giver dem noget ro, og det er det positive, vi kan trække ud af det her.

- Udover det, så har det til tider været røvsygt, fortæller Niels-Peter uden at sænke sit toneleje.

- Og frustrerende. Især de første måneder. Der kom nye retningslinjer nærmest hver uge, og det var max presset.

For udover det faktum, at der i børnehaven har været tre pædagoger på arbejde i stedet for to det sidste år, har det ikke altid været lige nemt. Niels-Peter kunne godt tænke sig, at man fra kommunens side havde udstukket nogle klarere linjer, så institutionen ikke selv skulle tage stilling til, om flyverdragterne skulle sprittes af.

- Det giver bare knas i krogene. Hvis den her pandemi er så alvorlig, så kan jeg ikke forstå, at kommunen ikke siger: sådan er reglerne i alle daginstitutioner. Det synes jeg er fesent og noget svagpisseri.

- Jeg går heller ikke og anbefaler børnene, at de skal tage flyverdragt på.

Annonce

Har I været ude i virkeligheden?

Plastikspandene og skovlene i sandkassen bliver vasket hver dag. Det er ifølge Niels Peter et eksempel på meningsløse regler, man har fået stukket ned over hovedet.

- Så bliver jeg lidt træt. Vi gjorde, som vi fik besked på, vi klappede hælene sammen, og vi gik så meget i takt, at det var helt vanvittigt. Så skulle det hele lige krydres med at udendørslegetøjet også skulle vaskes. Og der tænkte man, "har I været ude i virkeligheden, når I laver de der regler?". Hvad så når de rør ved bøgehækken, skal jeg så også spritte den af? Hvad foregår der?

Men de mange forholdsregler har tilsyneladende haft en vis effekt. Sygefraværet i institutionen er faldet og coronaen har også holdt sig på afstand. Ud af 14 ansatte, 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, har ingen haft corona. Kun to forældre har været smittet, fortæller Niels-Peter, mens en ung mand iført plastikhandsker spritter håndtag af indenfor.

- Der er kommet mere sund fornuft og logik ind i det igen, konstaterer han her et år efter hele coronacirkusset overtog børnehaven.

Niels-Peter Henriksen føler, at han har fået nok anerkendelse for det arbejde, han yder. Og for at være i frontlinjen, mens andre har arbejdet hjemmefra. I hvert fald har der været anerkendelse fra forældregruppen, som støtter personalet "110 procent".

- Men jeg kunne godt tænke mig noget mere anerkendelse og respekt gennem noget mere i løn. Vi løser en helt lavpraktisk samfundsmæssig stor opgave. Og det er bare blevet tydeligere nu. Hvis vi går hjem, så er der ikke nogle, der kommer på arbejde. Så er det ikke coronaen, der lukker samfundet, så er det pædagogerne.

Niels-Peter lader tanken om en strejke blive ved tanken. I stedet håber han bare, at de fortsætter med at være tre pædagoger fremfor to.

- Flere voksne giver bare ro på settet. Og når der er ro på settet, så er børnene trygge. Og når de er trygge, kan de modtage læring. Så er de i trivsel. Og det er det, det hele handler om. Det kunne jeg godt tænke mig fortsatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia udvider koncerndirektionen: Kommunen er dermed tilbage på en fire-mands direktion

Annonce