Annonce
Fredericia

Ildsjæl fra Solstrålen blev "Årets Frederik"

Torben Hansen (til højre) fra Solstrålen modtog hæderen som "Årets Frederik". Her får han overrakt beviset - et maleri - fra Ole Engberg fra Fredericia Museums Venner. Foto: Peter Honoré

Lederen af Solstrålen, Torben Hansen, modtog onsdag en fin hæderspris fra Fredericia Museums Venner.

Fredericia: Torben Hansen har et engagement uden sidestykke. Han vil altid gå de ekstra skridt, der er nødvendige.

Sådan lød nogle af ordene om Solstrålens leder, som onsdag aften blev kåret som "Årets Frederik". Fredericia Museums Venner stod bag uddelingen ved foreningens årsmøde.

Ordene var skrevet i indstillingen af Torben Hansen, som gennem mange år har gjort et stort arbejde i værestedet Solstrålen for tidligere misbrugere.

- Solstrålen er blevet hans liv. Nu er han folkepensionist men timeansat to timer om dagen, og så bruges resten af dagen i arbejdet omkring Solstrålen og dens brugere. Det er ham, som man fra væresteder rundt om i landet henvender sig til for at søge råd og inspiration. Han sidder i fire bestyrelser: Landsforeningen af Væresteder, Boligforeningens bestyrelse og naturligvis Solstrålen og Solstrålens Idrætsklub (SIK), sagde formanden for Fredericia Museums Venner, Ole Engberg, som også er sognepræst i Bredstrup Pjedsted.

Annonce

Årets Frederik

Prisen "Årets Frederik" blev indstiftet i 2001. En lang række forskellige personer har modtaget prisen, og blandt dem er:

Ambulancelæge Mogens Zarling, Johannes Lund Nielsen, Arlette Andersen, Søren Møller og Helle Lillethorup. I alt er prisen blevet uddelt 18 gange.

Torben Hansen har i mange år været aktiv hos værestedet Solstrålen, hvor han har hjulpet mange tidligere misbrugere. Foto: Peter Honoré

Ny uddannelse som 52-årig

Torben Hansen er selv tidligere misbruger. Han voksede op i København og siden i Køge, inden han kom til Fredericia. En dag fik han øje på set eget spejlbillede i en butiksrude, og det overbeviste ham om, at han skulle lave om på sit liv. En bekendt introducerede ham til Solstrålen, og det blev begyndelsen til et nyt liv. Han blev clean og valgte, i en alder af 52 år, at tage uddannelsen som misbrugsvejleder.

- I 2002 blev Torben Irving Hansen ansat som leder af Solstrålen, hvis virke og betydning han selv er så levende et eksempel på, sagde Ole Engberg.

Torben Hansen var både taknemmelig, ydmyg og stolt over at modtage prisen. Om prismodtagerens reaktion siger Ole Engberg:

- Han havde aldrig havde drømt om at skulle modtage den pris. Og at han modtog den på vegne af Solstrålen. Uden den hjælp, han fik der, havde han aldrig kunnet foretage den rejse fra det meningsløse til det meningsfyldte liv, lød det.

Med prisen fulgte et maleri af den lokale kunstner Preben Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Se video: Følg gravemaskinen 'Langarm' fjerne jord af Fredericia Vold

Sport

Horsens får næppe en A-landskamp igen

Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Fredericia

Fare for jordskred: Ingen ved, hvad Fredericia Vold er lavet af

Annonce