Annonce
forside

Indbrudstogt i restauranter: Sparkede dør ind og brød vindue op med skruetrækker

Genrefoto: Palle Herløv

Fredericia: Fra lørdag klokken 22.15 til søndag 09.40 har der i en restaurant på Gothersgade været indbrud. De ukendte gerningsmænd er kommet ind ved at bryde et vindue op, formentlig med en skruetrækker. Herefter har man skaffet sig adgang til køkkenet, hvorfra byttepengene er blevet stjålet.

Ligeledes var der i perioden lørdag klokken 23 til søndag klokken 14.30 ubudne gæster i en restaurant i Riddergade. Her har man sparket døren ind til restauranten, hvorefter man har gennemrodet skuffer og skabe, omklædningsrum og køkken.

Herfra er der dog umiddelbart ikke stjålet noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Karen Klints klumme: En lille opsang - eller hul i hovedet

Tidligt oppe og ude at lufte den gamle hund, der er så svækket af alder, at kræfterne ikke længere rækker til lange ture. Ja, den vil faktisk gerne bæres en del af turen. Helst på vejen ud, så skal den nok selv bestemme på turen hjem. Er glad for, at hunden vejer under 10 kilo … Det gode ved at komme ud, før de fleste er oppe, er oplevelsen af naturens gang i den stilhed, der kun mærkes tidlig morgen. Ingen morgener ligner hinanden. Der er altid nuancer til forskel. Her til morgen kunne nattens regn fortsat føles og ses. Fuldmånen stod der højt på himlen midt i en smuk korona, hvis sarte farver lyste op og fik mig til at stå stille og nyde synet. Ingen vind rørte sig, og alligevel sejlede et tyndt skydække lige så stille foran månen, og pludselig var koronaen borte igen. - Jeg var så optaget af den smukke måne, at jeg faktisk ikke havde hørt støjen fra motorvejen. En støj, der netop høres mest, når vejen er våd. En monoton og konstant støj, der overtog morgenens ellers så smukke stemning. En støj, de nærmeste naboer til en stor vej ikke kan beskyttes mod. En støj, der på visse vejstrækning kun er ”sat på pause juleaften ved spisetid”, fortalte en familie mig for nogle år siden. Det førte til en kamp for mere støjværn. Der blev sat skærme op på strækningen, men familien er vist indhentet af den øgede trafik. Så det støjfrie hul er igen reduceret til ”juleaften ved spisetid”. Hunden har gjort sig færdig, og inde igen til den varme morgenkaffe lyder det optimistisk fra meteorologen på tv, at der i dag kommer huller i skyerne, så solen vil komme frem de fleste steder. Bare en gang imellem. Op ad dagen. Gad vide, om det først bliver hen under aften, for lige nu tætnes tågen her i Bredballe. - Udsagnet om huller i skyerne fik mig til at tænke på andre ”huller”. Forleden lød det fra en forsker i en debat om klimakrisen, at politikerne bare skulle forholde sig til forskernes fakta og så løse klimakrisen. Hvad? Tænkte jeg - hvordan kan man være en anerkendt forsker og så påstå, at forskere kun kommer med entydige fakta? Fakta, der er så troværdige, at folketing alene skal lægge deres udsagn som grundlag for lovgivning og bevillinger. Der må bestemt være huller i den forskers viden om mangt og meget. Ikke mindst politik. Men da også om selve forskerverdenen. - Jeg kan i al fald huske eksempler på, at forskningsresultater mild sagt ikke er helt entydige. Ikke mindst, når der forskes i nytteværdige af ændringer i vores personlige adfærd. Klimaet har givet både akut og langsigtet brug for adfærdsændringer fra vi mennesker. Men er der entydige svar på, hvad jeg, hvad vi i Danmark skal gøre lige her og nu, for at det nytter noget på de lokale klimaudfordringer med højvande i kældrene i Vedelsgade, eller mere globalt på storbrande i Californien, vandet i Venedigs gader eller hos de mennesker, der bor i så lavt beliggende områder, at deres jord om kort tid er blevet til havbund? Nej, det har jeg ikke set konkrete svar på. Men at vi skal gøre noget, er jeg ikke i tvivl om. Men hvad - er der mange bud på. Lige fra at spise færre røde bøffer til at nedsætte ens forbrug af flyrejser. To meget forskellige bud. - Heldigvis tyder alt på, at der herhjemme kan opnås politisk enighed om en klimalov, der skal sikre en reduktion af CO2-udledningen her i landet. Spændende, hvad den vil give dig og mig af pligter til adfærdsændring, for fortsætter vi med vores gøren og laden, som vi plejer, bliver den lov vel bare endnu et slag i luften? Måske har vi lullet os selv ind i troen på, at vi kan købe os fri af vores egen miljøbelastning? Vi kan købe andre til at plante en ekstra skov. Få køerne til at æde nyt foder, så de bøvser mindre. Der kan lægges afgifter på det ene og det andet. Jeg håber, vi alle vil bakke op om de tiltag, vi vil blive udfordret på i loven. Ellers bliver den bare et nyt slag i bolledejen, efterladende et større hul i tilliden til det politiske system. - At tro, at politikere er sat i verden for at løse alle udfordringer, er mildt sagt hul i hovedet. Politikere skal sætte retning - ud fra holdninger. Nogle gange ud fra konkrete fakta. Andre gange ud fra formodninger om, hvordan man løser en konkret udfordring og ud fra, om ny lovgivning eller nye handlingsplaner reelt vil løse problemet. Lige nu er retningen: Mindre CO2-udslip. Men hvad er midlerne? Og hos hvem? Det tror jeg ikke, der så let bliver politisk enighed om de mange partier imellem. Hvad skal landbruget bære, hvad skal det øvrige erhvervsliv, hvad skal vi selv? Og hvad må det koste os danskere at sikre verden mod klimaændringer? Vi kan jo ikke en gang blive enige om en kollektiv betaling til beskyttelse af kystnære danske boliger. Og vi søger mageligheden i transport i egen bil frem for den langsommere offentlige transport. Hvor meget skal billetprisen ned, for at vi skifter over til bus og tog? Hvem skal betale, hvis billetprisen ikke er nok dækkende? Det ved jeg, der ikke er politisk enighed om. Og det findes der næppe ét entydigt forskersvar på. - Nu er det snart jul. Glæden hertil ønsker jeg ikke at ødelægge. Men måske skal vi alligevel lægge en dæmper på forbruget. Til gavn både for egen pengepung og for klimaet.

Annonce