Annonce
112

Indbrudstyv skar lås til container over med vinkelsliber

Arkivfoto: Jørgen Kirk

Fredericia: Politiet modtog mandag en række anmeldelser om indbrud i kommunen, fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen. På Hyrdevej brød en eller flere gerningsmænd i tidsrummet mellem klokken 19 og 21 ind via et knust soveværelsesvindue. Der er stjålet en tablet og en bærbar computer.

Mellem klokken 7 og 22.45 var der også ubudne gæster på spil på Skjoldborgvej, hvor der fra en villa er stjålet to bærbare computere. Også her er indbrudstyven kommet ind gennem et soveværelsesvindue.

I Øster Voldgade er låsen til en container blevet skåret over med en vinkelsliber. Fra containeren er der stjålet håndværktøj som blandt andet en sav, en boremaskine samt en fugepistol. Indbruddet er sket mellem torsdag klokken 16 og mandag klokken 8.

Desuden skrev politiet i løbet af mandag omkring 30 sager for hastighedsovertrædelser på Skærbækvej.

På Snaremosevej blev en 30-årig billist, der er fra Fredericia, stoppet og sigtet for at køre uden et gyldigt kørekort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Hedensted vil drille topholdene

Sport

Horsens hapser Fredericias cheftræner

Annonce