Annonce
112

Indbrudstyvene har haft travlt: Otte indbrud i weekenden

Arkivfoto: Palle Herløv

Kolding: Sidste weekend i efterårsferien bød på en række indbrud i Kolding Kommune. I alt blev der meldt om knuste ruder og opbrudte døre otte forskellige steder.

I Christiansfeld blev en dør til en autoforhandler på Haderslevvej brækket op søndag klokken 23.30. Et overvågningskamera har filmet gerningsmændene, der stjal noget slik fra stedet.

Mellem lørdag klokken 11 og søndag klokken 09.30 blev to ruder i en dør til et klubhus på Halvej i Christiansfeld knust. Tyvene har gennemrodet skabe og skuffer, og der er stjålet diverse drikkevare, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

Natten til lørdag mellem 02.21 og 03.31 var der indbrud i et kontor på Sdr. Havnegade i Kolding. Der er blevet knust en rude i en glasdør, og gerningspersonen er kommet ind den vej. Det formodes, at der er blevet stjålet nogle stole, da der mangler nogle fra et fællesområde på kontoret.

Der var indbrud i en villa på Klintevej i Kolding mellem lørdag klokken 09.30 og søndag klokken 15.24. En rude i en terrassedør er blevet knust, og der er blevet stjålet en PlayStation fra stedet.

På Klintevej var der yderligere et indbrud i en villa. Lørdag mellem klokken 19.13 og 19.30 blev et vindue knust, og der er stjålet en bærbar computer.

Mellem midnat lørdag og søndag klokken 08.00 var der indbrud i en villa under renovering på Dyvekesvej i Kolding. En rude er blevet knust, og der er stjålet en masse værktøj. Herunder en boremaskine, vinkelsliber, skruemaskine, borhammer, bajonetsav og stiksav.

På Havnevej i Hejlsminde blev der søndag klokken 23.46 knust en rude til en dør i et selskabslokale. Der er umiddelbart ikke stjålet noget fra stedet, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

I en villa på Ågade i Tved blev en rude i en terrassedør knust mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 14.00. Gerningsmanden har været inde i huset, men der er umiddelbart ikke blevet stjålet noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce