Annonce
Udland

Indbyggere hyldes for at overmande gerningsmand i London

Hand Luggage Only/Reuters
En gruppe overmandede og afvæbnede formodet gerningsmand bag knivangreb i London.
Annonce

En gruppe indbyggere i London hyldes af byens borgmester, britisk politi og landets premierminister for deres heltemod i forbindelse med en knivangreb på London Bridge fredag.

Video-optagelser bragt af britiske medier såsom Daily Mirror fra episoden viser, hvordan den formodede gerningsmand nedkæmpes af en gruppe af borgere, der tilsyneladende lykkes med afvæbne ham og tage hans kniv.

Videoen slutter med, at flere betjente ankommer til stedet og overtager kampen med manden. En kamp, der ender med at betjentene skyder manden og dræber ham.

Scenerne har fået påkaldt sig ros fra byens borgmester, Shadiq Khan:

- Det, der er bemærkelsesværdigt ved de billeder, som vi har set, er det betagende heltemod fra vores indbyggere, der bogstavlig talt løber i retning mod faren uden at vide, hvad der venter dem, sagde borgmesteren fredag aften.

Undervejs i slåskampen med den formodede gerningsmand, bliver det tydeligt, at han har et bælte om livet.

- Indbyggerne vidste ikke på daværende tidspunkt, at det var en attrap.

Også premierminister Boris Johnson hyldede indbyggerne.

- Jeg vil gerne hylde det ekstraordinære mod fra disse borgere, der fysisk greb ind for at beskytte andres liv.

- For mig repræsenterer de det bedste i os. Og jeg takker dem på vegne af hele landet.

Politiet i London har ved en pressebriefing fredag aften også takket borgerne for deres indsats og oplyst, at der fik fem minutter fra politiet fik meldinger om knivstikkeri, til betjente konfronterede den formodede gerningsmand.

Ud over den formodede gerningsmanden har to personer mistet livet af skader fra de knivstik, de pådrog sig.

Flere britiske medier har talt med 32-årig turguide Steve Hurst, der var blandt den gruppe, der afvæbnede manden.

Steve Hurst beskrev, at han så nogle personer kæmpe med en mand, samtidig med at de råbte, at han havde stukket to kvinder. Hurst løb hen og hjalp med at holde manden nede.

- Vi kunne se kniven, som han stadig havde i hånden. Jeg prøvede at få en fod ind, så jeg kunne sparke ham i hovedet, siger Steve Hurst til BBC.

- Vi prøvede alt, hvad vi kunne, at få kniven ud af hans hånd, så han ikke kunne skade andre.

- De andre på stedet var fantastiske. Helte ud over al fatteevne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce