Annonce
Læserbrev

Indehaver af Snuromgaard: Vi søger blot retfærdighed og ordentlighed i denne urimelige sag

Sidst, men ikke mindst, burde de personlige relationer i denne sag ikke få lov at vinde over patienternes behov. Snuromgaard er videre, det er patienterne ikke.

Læserbrev: Dette er et svar til læserbrevet "Ro på ridefysioterapien" af Brian Errebo-Jensen (bragt i VAF og Fredericia Dagblad 11. november, red.)

Brian Errebo-Jensen, det er, så vidt jeg ved, heller ikke nogen hemmelighed, at der aldrig tidligere er pågrebet nogen ridefysioterapeut i misbrug af offentlige midler i Region Syddanmark.

Derfor bør man reflektere over, om udsagnet "at afgive", som du så fint omtaler det, mon dækker over handlingen at fratage 20 timer?

Du skriver meget medfølende: "store økonomiske omkostninger for fysioterapeuten"...

Hvad med patienterne og Snuromgaard - hvilke menneskelige og økonomiske omkostninger har det mon haft for dem?

Du må også være bekendt med ridefysioterapeutens sygemelding på Snuromgaard tilbage i februar. Dog praktiserede hun både i Jelling og i Ringe i samme periode og fik løn fra det offentlige, men ingen indtægt til Snuromgaard. Her må spørgsmålet være: Hvordan kan det tillades?

Hermed fakta om, hvem der har magten, og hvor dårligt stillet ridestederne er. Og dette er måske årsagen til, at det ikke har været muligt at etablere et samarbejde med et sted i området øst for motorvejen i Vejle.

Ligeledes stiller jeg spørgsmål ved din udtalelse om, at årsagen var et dårligt arbejdsklima.

Har du en selvoplevet bevæggrund for denne udtalelse? Så vidt jeg ved, har du aldrig været på Snuromgaard.

Og ridefysioterapeuten, når hun var her, og der ellers ikke var vikar på, sad ved sin pc i rytterstuen eller talte i telefon i behandlingstimerne.

Her giver det mening at italesætte den negative vending "dårligt arbejdsklima", hvor patienter blev tilsidesat for ridefysioterapeutens administrative arbejde.

Jeg uddyber gerne yderligere, hvordan den tidligere ridefysioterapeut skabte et dårligt arbejdsklima. Og opfordrer til at samtlige patienter bliver hørt om deres mening og oplevelse af samme med bekræftelse på manglende tilstedeværelse og faglighed.

Hele fadæsen klinger meget hult, og set med mine øjne er det ganske enkelt et forsøg på at tillægge min virksomhed "det", der rent faktisk tynger ridefysioterapeuten og ridefysioterapien i denne sag. Det er da ude af proportioner!

Dem efterlyser jeg og står gerne på mål for kritik af min virksomhed, men kan på ingen måde godkende dine negative udtalelser. Disse udtalelser nærmer sig injurier.

Sidst, men ikke mindst, burde de personlige relationer i denne sag ikke få lov at vinde over patienternes behov.

Snuromgaard er videre, det er patienterne ikke. Vi søger blot retfærdighed og ordentlighed i denne urimelige sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Arne venter fortsat på Socialdemokratiet

Læserbrev: Onsdag 22. januar er det præcis et år siden, at Socialdemokratiet lovede en ret til tidligere pension til Arne og rigtig mange andre danskere, der har haft nedslidende jobs gennem et langt arbejdsliv. Hensigten bag forslaget er god - det medgiver jeg. Hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde sig selv ihjel. Så har man fortjent at kunne trække sig tilbage. Men hvordan skal Socialdemokratiets valgløfte fungere i praksis? Ingen ved det. Her et år senere har vi stadig ikke hørt noget om, hvem der skal være omfattet af ordningen. I Venstre ved vi derimod, hvordan vi leverer på vores løfter og sikrer, at nedslidte borgere kan trække sig fra arbejdsmarkedet. Inden folketingsvalget lovede Venstre en ny seniorpensionsordning, der giver nedslidte danskere ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet uanset branche. Det løfte har vi leveret på. For 1. januar 2020 trådte den nye seniorpensionsordning i kraft. Og med ordningen får borgere, der har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højest kan arbejde 15 timer om ugen, ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Venstre mener, at retten til tidligere tilbagetrækning ikke kun skal være forbeholdt nogle få udvalgte brancher. For virkeligheden er, at alle kan blive fysisk eller psykisk nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Derfor skal alle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis krop eller sind siger stop. Mens Venstre leverer, venter Arne og mange andre borgere fortsat på, at den socialdemokratiske regering leverer på sine valgløfter.

112

Røveri i Dagli'Brugs: To gerningsmænd truede med kniv

Annonce