Annonce
Vejle

Indkøb af 190 hybridbiler vækker kritiske røster: - Det er slet ikke ambitiøst nok

Når kommunens hjemmehjælpere fremover kører ud til borgerne, sker det i nye hybridbiler. Arkivfoto: Mette Mørk
Borgmesteren kaldte fornyelsen af ældreplejens vognpark for en win win-sitation. Men kritikere mener, at Vejle Kommune burde have droppet hybrid'erne og i stedet have investeret i elbiler.
Annonce

Vejle: Forleden sendte Vejle Kommune en pressemeddelelse ud om den kommende fornyelse af den kommunale vognpark.

Hjemmeplejen siger ved årsskiftet farvel til sine benzinbiler og skal fremover køre i hybridbiler.

Det fik borgmesteren til at juble og kalde den indgåede leasingaftale for en ren win win-situation. For ikke nok med, at de nye biler kører længere på literen - ifølge borgmesteren belaster bilerne også miljøet mindre end de gamle køretøjer..

Men flere læsere har siden kontaktet avisen, for er det i disse tider ambitiøst nok at købe hybridbiler, der både bruger benzin og strøm? Bør man ikke snarere satse på rene elbiler?

Det mener Anders Würtz i al fald.

Han bor i Herlev og arbejder for en medicinalvirksomhed i Nordsjælland. Han er uddannet kemiingeniør, går meget op i miljøet og ejer derfor selv en elbil. Så selvom hans hverdag er flere hundrede kilometer væk, kan han ikke lade være med at blande sig i Vejles nye leasingaftale.

Hvorfor går vi ikke all in? Som alt andet er der tale om en prioritering.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester

Annonce

Et lille skridt

Anders Würtz læste om aftalen i Facebook-gruppen Elbilforeningen FDEL, hvor flere er af samme holdning og gør opmærksom på, at blandt andet Odense Kommunes hjemmepleje for flere år siden hoppede med på elvognen.

- Det havde været banebrydende og den rigtige vej at gå for 10-15 år siden. Vil man for alvor gøre noget godt for den luft, som borgerne indånder, så er hybridbiler slet ikke ambitiøst nok. Man burde have investeret i rene elbiler, mener Anders Würtz.

Men er der trods alt ikke tale om et skridt i den rigtige retning?

- Det kan man godt sige. Jeg har sat mig godt ind i området, og jeg vurderer, at man med hybridbiler, som kører på benzin det meste af tiden, udleder omkring 20-30 procent mindre forurening. Men hvorfor ikke komme op på 100 procent? spørger han.

Annonce

Prioriterede velfærden

En anden elbilsejer har også kontaktet Vejle Amts Folkeblad og efterspørger, at avisen udfordrer ordene i pressemeddelelsen fra Vejle Kommune. For hvorfor jubler borgmesteren egentlig sådan?

Hvorfor synes du, at der er tale om en ren win win-stuation?

- Efter udbuddet kan vi konstatere, at vi efterhånden er nået dertil, hvor det økonomisk bedst kan betale sig at vælge en mere miljørigtig løsning. Vi skal med andre ord ikke betale mere for at få mere. Det er jeg begejstret over, siger Jens Ejner Christensen (V).

Kritikere er enige i, at det er et skridt i den rigtige retning, men hvorfor tager I ikke skridtet fuldt ud og investerer i elbiler?

- Det er et godt spørgsmål. Hvorfor går vi ikke all in? Som alt andet er der tale om en prioritering. I forbindelse med budgetlægningen vendte vi problemstillingen og fik beregninger på, hvad en omstilling ville koste. Jeg husker ikke beløbet, men det var betydeligt, svarer borgmesteren.

- Vi valgte ikke at gå den vej, fordi vi i år havde meget fokus på velfærdsområdet, som endte med at få en stor del af vores penge, tilføjer Jens Ejner Christensen.

- Vi valgte ikke at gå den vej, fordi vi i år havde meget fokus på velfærdsområdet, forklarer borgmester Jens Ejner Christensen (V) om fravalget af elbiler i denne ombæring. Tegning: Jens Nex
Annonce

Fremtidig diskussion

Den netop indgåede aftale gælder 190 biler, som primært bruges af hjemmeplejen. De første forventes at blive taget i brug fra årsskiftet. Herefter vil bilparken løbende blive udskiftet over en periode på op til fire år.

Opgaven med at lease biler til Vejle Kommune blev sendt i udbud tidligere på året og blev vundet af kommunens nuværende leverandør, ALD Automotive. Virksomheden har hidtil leveret benzindrevne Opel Corsa'er, men fra 1. januar 2020 vil det i stedet være Toyota Yaris hybridbiler.

Hvornår forestiller du dig, at kommunens ansatte kun kører på el?

- Vi har taget hul på det, og blandt andet teknisk forvaltning har et par elbiler. Vi må kigge på det, når det igen er aktuelt. Men spørgsmålet er: Hvornår er nok nok? Vi har sikkert udsigt til et par svære diskussioner i fremtiden, forudser borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce