Annonce
Udland

Indonesien lukker internettet i Papua for at dæmme op for uro

Str/Ritzau Scanpix
Som reaktion på politiets angivelige hårdhændede behandling af demonstranter er der opstået uro i Papua.

Myndighederne i Indonesien har afbrudt internetforbindelsen i provinserne Papua og West Papua. Det sker i et forsøg på at dæmme op for uroligheder i området.

Urolighederne er blevet udløst af, at demonstranter fra Papua på øen Java angiveligt er blevet udsat for en hårdhændet behandling af myndighederne.

Talsmand for ministeriet for kommunikations- og informationsteknologi Ferdinandus Setu fortæller torsdag, at internetforbindelsen har været afbrudt i de to provinser siden onsdag.

Forbindelsen vil være lukket, "indtil situationen er blevet normal igen", siger han.

Politiet har sendt 1200 ekstra betjente til tre distrikter i West Papua, hvor størstedelen af volden har fundet sted i denne uge. Yderligere har militæret sendt 300 soldater til området.

Det oplyste en anden regeringstalsmand Muhammad Iqbal onsdag.

Under de seneste uroligheder satte demonstranter ifølge politiet ild til et marked og flere regeringsbygninger i byen Fakfak onsdag. Dog insisterede myndighederne på, at situationen var under kontrol.

Der har hidtil ikke været nogen rapporter om omkomne i løbet af de seneste dages til tider voldelige uroligheder.

To dage tidligere - mandag - satte demonstranter ild til en sektion af et statsligt fængsel i byen Sorong. Ildspåsættelsen affødte et fangeoprør, der førte til, at mindst 258 indsatte flygtede.

I alt har tusindvis af mennesker været på gaden under denne uges demonstrationer. Det sker som en reaktion på, at myndighederne fredag i sidste uge slog hårdt ned på studerende fra Papua i provinsen Østjava.

De studerende kræver selvstændighed for Papua-provinsen.

Rettighedsorganisationer har kritiseret politiet for det, de kalder en hårdhændet behandling af demonstranterne fra Papua.

Betjente tiltvang sig tilsyneladende adgang til de studerendes kollegie i byen Surabaya og tilbageholdt kortvarigt adskillige studerende for angiveligt at have vanhelliget et indonesisk flag.

De studerende fra Papua hævder, at de blev udsat for hårdhændet behandling og racistiske verbale overgreb af betjentene.

Indonesiske sikkerhedsstyrker har de seneste måneder intensiveret deres aktioner i Papua. Det sker, efter at separatistiske oprørere dræbte over 20 vejarbejdere i december.

Separatister har kæmpet for Papua-provinsens uafhængighed siden 1960'erne.

/ritzau/dpa

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce