Annonce
Fredericia

Indsats mod misbrug styrkes: Her er planen

Fredericia Kommune havde sidste år et dialogmøde om misbrug i Fredericia, og her ses Venstres Peder Tind. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Politikere i byrådet er enige om en plan, der styrker forebyggelse mod misbrug. U-turn styrkes, og det samme gør et handlingsnetværk mod misbrug.
Annonce

Fredericia: En ny plan til forebyggelse af misbrug er klar.

Det oplyser Fredericia Kommune mandag i en pressemeddelelse. Ved budgettet for 2020 afsatte byrådet fem millioner kroner til en styrkelse af kommunens forebyggelse af misbrug.

- Det gør det lettere for vejlederne på de enkelte uddannelser at navigere i systemet, når der er én indgang, og samtidigt en kæmpe forskel at de nu kan trække på de kommunale eksperter i misbrugsforebyggelse, siger Pernelle Jensen (V), formand for uddannelsesudvalget.

Et handlingsnetværk med eksterne og kommunale interessenter får tildelt en ramme på 100.000 kroner. Netværket skal formulere konkrete tiltag til misbrugsforebyggelse, som politikerne godkender.

U-turn tildeles 550.000 kroner, så tilbudet kan få større tilstedeværelse på folkeskoler og ungdomsuddannelser - og i forhold til de pårørende. Rusmiddelcentret skal også styrke informationsindsatsen.

- Vi har alle en fælles interesse her, og der er ingen tvivl om, at den forebyggende indsats skal styrkes i Fredericia. Det er ikke noget, vi som kommune kan klare helt alene, men vi er helt afhængige af samarbejde med en række eksterne aktører. Jeg er særligt glad for, at foreninger og eksterne aktører får mulighed for at komme til orde og kan søge penge til gode ideer, siger formanden for social- og beskæftigelsesudvalget, Peder Tind (V), i pressemeddelelsen.

Annonce

Flere udvalg står bag

Uddannelsesudvalget, børne- og skoleudvalget samt sundhedsudvalget står også bag den nye plan i en "tværgående alliance".

- Det gælder om at udskyde debuten for rygning og alkohol og dermed også stoffer, så jo bredere vi kan komme ud med vores information om misbrug og vores tilbud, jo bedre. Derfor er det vigtigt, at vi gør brug af alle de medier, som vi kan, for at få spredt informationen via. Jeg tror, at hvis vi får målrettet vores information til de unge og deres pårørende, så vil vi nå ud til mange flere med vores tilbud, udtaler Susanne Eilersen (DF), formand for sundhedsudvalget.

I processen har der været dialog med Fredericia Uddannelsesråd og de lokale ungdomsuddannelser.

- Jeg er for det første rigtig glad for, at der ikke er en nedre grænse i forhold til misbrugsindsatsen. På den måde har vi mulighed for allerede i folkeskolen at komme på banen med en styrket indsats, så vi kan få vores børn og unge godt videre i livet, udtaler Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget.

De fem millioner til misbrugsindsatsen er fordelt således. 3,6 millioner kroner går til stabilisering af drift af behandlingsindsatsen. For 1,4 millioner kroner styrkes det forebyggende arbejde med særlig fokus på unge og indsatser for pårørende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce