Annonce
112

Indsatsleder efterlyser respekt – borgere forsøgte at gå gennem afspærring

Torsdag eftermiddag afspærrede politiet noget af fortorvet ved Danmarksgade 16 og 14. Et stillads var væltet tværs over Danmarkstræde, og derfor blev strædet også spærret af. Indsatsleder ved TrekantBrand oplevede dog, at borgere ikke respekterede afspærringen. Foto: Kathrine Jensen
Indsatsleder fra TrekantBrand oplevede torsdag, hvordan borgere forsøgte at snige som om eller gennem den afspærring, der var sat op i Danmarkstræde på grund af et væltet stillads.

Fredericia: Torsdag aften var Danmarksgade og Danmarkstræde i den grad omdrejningspunktet for både nysgerrige blikke og arbejdende stilladsmedarbejdere, der forsøgte at få bugt med et væltet stillads. Indsatsleder Per Møller Jensen fra TrekantBrand var på stedet, og med sig havde han først en kran, der forsøgte at skubbe stilladset på plads, og senere en redningslift, da skubbe-projektet ikke lykkedes.

Torsdag aften lykkedes det langt om længe at få pillet de løse stilladsdele ned, og aftalen var herefter, at det resterende stillads, der stod langs Danmarkstræde skulle pilles helt ned.

Det var farligt

Dagen derpå gør indsatslederen status.

- Vi spærrede kun af i det omfang, hvor vi vurderede, at der var fare på færde, og det var der ikke på noget tidspunkt i Danmarksgade, for så havde vi heller ikke selv holdt der med vores biler, lyder det fra Per Møller Jensen.

Han efterlyser dog, at borgerne respekterer den afspærring, der rent faktisk sættes op. Og den oplevelse havde han ikke torsdag.

- Det var svært at få borgerne til at respektere, at de ikke måtte gå igennem Danmarkstræde. Der var flere, der synes, at de godt lige kunne liste forbi eller igennem, men når jeg siger, at det er farligt, så er det farligt, slår Per Møller Jensen fast.

Indsats afblæst

Det løbske stillads var væltet tværs over Danmarkstræde, og derfor blev Danmarkstræde også spærret af. Indsatslederen har fuld forståelse for, at situationen gjorde folk nysgerrige.

- Men vi opsætter afspærringen, fordi vi har brug for arbejdsro. Det er i forvejen et besværligt arbejdsområde, sådan en gågade, men der var vi nødt til at sige, hertil og ikke længere, fortæller indsatslederen.

Vurderingen var derimod, at der ikke på noget tidspunkt var fare på færde i selve Danmarksgade. I øjeblikket, hvor Trekantens Stilladser og TrekantBrand forsøgte at skubbe det væltede stillads på plads, måtte indsatslederen dog konstatere, at resten af stilladset, der stod ud mod Danmarksgade, begyndte at rykke på sig. Derfor blev den indsats afblæst.

Torsdag aften klokken 22 meldte Per Møller Jensen om, at afspærringen nu var ophævet, og at det igen var sikkert at færdes i strædet.

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Annonce