Annonce
Livsstil

Indtager en fræk førsteplads: Kinky kalender storhitter i Middelfart

Sinfuls julekalender er med i mange soveværelser i Middelfart i år. I nabobyerne er det kun Ejby, der kan være med i toppen, mens de andre byer kun lander på mellemfrække placeringer i den liste af byer, som Sinful måler på. Foto: Sinful
Middelfart har snuppet en flot førsteplads i antal frække julekalendere i år. Faktisk er middelfarternes interesse for den frække kalender eksploderet siden sidste år, viser en opgørelse fra Sinful, der sælger julekalendere med sexlegetøj.

Middelfart: I disse dage ligger Middelfart på en fræk førsteplads. For der sker nemlig ting og sager bag lukkede døre i denne tid.

Det er den erotiske webshop Sinful, der har lavet en liste over de byer i Danmark, der har købt flest "frække julekalendere", som firmaet gør sig en del i.

Julekalenderne indeholder 24 stykker sexlegetøj, og det er der altså mange i Middelfart, der har benyttet sig af i år.

Annonce

Hos Sinful holder man salgstallene for sig selv, så derfor vil man ikke ud med præcis, hvor mange kalendere, man har leveret til postnummer 5500, men man vil gerne sige, at middelfarterne har købt 2,18 gange så mange julekalendere i forhold til landsgennemsnittet.

Det er et ordentligt spring, middelfarterne har taget, for sidste år lå byen på 0,96, hvilket betød, at der var solgt under landsgennemsnittet på samme tid sidste år.

- Vi ved ikke, hvorfor det lige er Middelfart, der ligger i top i år. Måske er middelfarterne mere eventyrlystne, end man lige regner med. For dem, der vælger at købe sådan en kalender, er eventyrlystne, siger Rune Kjelsmark, der er pressemedarbejder i Sinful.

Oplandet er mindre frækt

Ham bekendt er det også første gang, at Middelfart har sneget sig med i toppen af byer, der har købt flest af de frække kalendere.

- Jeg kan kun gætte på, hvad der er sket i Middelfart, siden de har købt flest kalendere, men vi kan ikke se det, siger han.

Med i opgørelsen af byerne gælder det dog, at det kun er byer over 2000 indbyggere, der er med.

- Vi har den grænse på 2000 for at sikre kundernes anonymitet. Det går ikke, at vi måler på en by med kun 500 indbyggere, siger Rune Kjelsmark, der også kan se, hvor mange kalendere, der er solgt til andre byer i kommunen:

Ejby ligger som nummer 19 på listen med 1,75 flere kalendere end landsgennemsnittet, mens Brenderup snupper en 35. plads med 1,58.

Længere nede af listen over de 430 danske byer, Sinful måler på, ligger Gelsted på en 224. plads med 0,98 og Nørre Aaby som nummer 244 med 0,93.

I Asperup, Fjelsted og Harndrup er indbyggertallene for lave til, at der er målt på dem.

Annonce

Snakker om "dippedutten"

Ifølge Rune Kjelsmark handler kalenderen om mere end sex. Kommunikation er nøglen til kalenderens succes, for han mener, at legetøjet i kalenderne bringer par tættere sammen og får dem til at tale sammen:

- Når man får sådan at stykke legetøj med ind i sengen, så kommunikerer man bedre. Det er nemmere at skyde skylden på dippedutten og bede sin partner om at rykke den i stedet for at sige: "kan du ikke rykke hænderne".

- Så bliver det tingen, man snakker om, og det er en oplagt mulighed til at tale sammen. Man får en snak om legetøjet og kan finde ud af, om man har lyst til at prøve det af, eller om der er ting, man ikke vil prøve. Det handler om at få den her snak, siger han.

Den snak er der så mange i Middelfart, der skal have i år.

Top 10-listen over de frækkeste

Middelfart (2,18)

Vejle Øst (2,15)

Silkeborg (2,11)

Korsør (2,08)

Randers SØ (1,96)

Skjern (1,94)

Augustenborg (1,93)

Odense M (1,88)

Storvorde (1,82)

Vemmelev (1,80)

Tallet i parentes viser, hvor mange julekalendere, der er købt i byen i forhold til landsgennemsnittet. Alle tal er udregnet på baggrund af ordrer fra den 15. september til og med den 15. november. Byer med under 2000 indbyggere er ikke nævnt for at sikre kundernes anonymitet.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Live: FC Fredericia kan spille sig helt ind i oprykningskampen med en sejr over Hvidovre

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Fredericia For abonnenter

Markus står i spidsen for gruppe for transkønnede: - Jeg havde de flotteste bryster. Hvis bare de ikke sad på mig

Fredericia

To nye i byrådet med noget på hjerte: Connie og Louis har klare mærkesager

FC Fredericia

På 16 kampe har FC Fredericia lavet lige mange point som på 22 kampe i sidste sæson: Her er nøglen til succesen

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Livsstil

Corona har smittet positivt af på boligmarkedet i Varde Kommune

Erhverv

Hoteller og restauranter rammes af julefrokost-aflysninger: - Det ser slemt ud i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Fredericia For abonnenter

Vild med de gratis sommerblomster på Egeskovvej? Nu kommer der også en lille sø

Fredericia

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Annonce