Annonce
Danmark

Naboer frygter larmen - men ingen vil føre kontrol med støjen fra nye kampfly

Hverken Haderslev Kommune eller staten ønsker at holde tilsyn med støjen fra de kommende F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune ønsker at blive fritaget for opgaven med at føre tilsyn med de danske kampfly. Men staten ønsker ikke at overtage, og dermed står kommunen tilbage med ansvaret for at kontrollere, at de kommende og mere støjende F-35-kampfly overholder reglerne. Også selvom kommunen selv siger, at den ikke magter opgaven.

Kampfly: Når Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly fra 2023 lander på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, ønsker ingen myndigheder at kontrollere, om Forsvaret udsætter lokalbefolkningen for mere støj end tilladt.

Haderslev Kommune, som i dag har opgaven med at føre tilsyn med støjen fra kampflyene, kan ikke magte opgaven og har derfor bedt staten om at overtage opgaven. Men det ønsker staten ikke. Det fremgår af et brev sendt fra Haderslev Kommune til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

De nye F-35-kampfly har været en varm politisk kartoffel og har især mødt vrede og afmagt hos lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup. Flyene har vist sig at larme langt mere end forventet, og når flyene kommer til Sønderjylland, vil larmen fra flyene være højere end tilladt for 895 husstande i området. Derfor ærgrer det Haderslev Kommune, at staten ikke vil overtage opgaven med at sikre, at støjreglerne bliver overholdt, og at kommunen derfor fortsat ser ud til at skulle føre tilsyn med støjen.

- Opgaven er allerede meget kompliceret, og bliver kun mere kompliceret og omfattende, når F-35-kampflyene opererer fra Skrydstrup, siger kommunaldirektør i Haderslev Kommune Willy Feddersen.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kan ikke varetage tilsyn

Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har kunnet overholde grænsen i Haderslev Kommunes miljøgodkendelse for, hvor meget de nuværende 44 F-16-kampfly må larme. Uden at orientere beboerne i området omkring Flyvestationen. Overtager staten ikke opgaven, vil det fortsat være Haderslev Kommune, der skal føre tilsyn med støjen. En opgave, som borgmester H. P. Geil (V) tidligere har fastslået, at kommunen ikke kan varetage, og derfor helt usædvanligt har bedt staten hjemtage.

- Jeg erkender, det er en højst usædvanlig situation, men vi beder også om, at man fra statens side anerkender, at der med kampfly og militære hensyn er tale om et enestående og nationalt projekt, og at vi som kommune under disse forhold ikke på ordentlige vilkår kan varetage vores tilsynspligt, sagde han sidste år til JydskeVestkysten.

I samme ombæring fortalte han, at der er en række tilfælde, hvor forsvaret ikke behøver oplyse offentligheden - og heller ikke tilsynsmyndigheden - om sine aktiviteter - eksempelvis i krigslignende situationer og når et fly fra en fremmed nation krænker dansk luftrum og et afvisningsberedskab går på vingerne. Alene i 2017 gik danske F-16 fly på vingerne 39 gange for at beskytte dansk luftrum - næsten en fordobling i forhold til 2016.

Ingen grund til bekymring

Det er koncernstyringdirektør i Forsvarsministeriet Per Pugholm Olsen, som i en telefonsamtale med Willy Feddersen for et par uger siden gav besked på, at Miljøstyrelsen ikke vil påtage sig opgaven som tilsynsmyndighed. Han bekræfter, at det efter drøftelser mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet blev aftalt, at staten ikke vil overtage tilsynsopgaven.

- Vurderingen har været, at det at føre tilsyn ikke er vanskeligere end, at det kan Haderslev Kommune godt varetage. Derfor er der ikke grundlag for at hjemtage opgaven, siger han.

Haderslev Kommune beder staten overtage, fordi kommunen ikke kan opfylde tilsynspligten. Er det ikke problematisk for borgerne, at staten så ikke vil overtage opgaven?

- Hvis det er et objektivt faktum, at de ikke kan, så er det selvfølgelig problematisk. Nu har vi endnu ikke udgivet den kommende regulering af støjen, så jeg er ikke sikker på, at man har fuldt oplyst grundlag, så man entydigt kan sige, at det kan de ikke. Det er vores vurdering, at det vil de kunne. Men om det betyder, at de skal erhverve sig ekstra kompetencer eller kræfter til at løse opgaven, må kommunen forholde sig til, siger Per Pugholm Olsen.

Han mener, at de seneste års fokus på støjen har gjort både kommunen og forsvarsministeriet så meget klogere på støjgener fra flyvestationen, og at der ikke er grund til at være bekymret for, at kommunen i fremtiden kan varetage opgaven med at holde øje med, om naboerne igen bliver udsat for mere støj end tilladt.

Avisen Danmark ville gerne høre, forsvarsminister Trine Bramsens (S) holdning til sagen. I et skriftligt svar meddeler hun dog blot, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, mener ikke, at det giver anledning til bekymring, at Haderslev Kommune skal føre tlsyn med støj fra kampflyene, selvom kommunen ikke mener, at den kan opfylde tilsynspligten. Arkivfoto: Jacob Schultz
De første F-35-kampfly ankommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Her er et billede fra i sommer, hvor norske kampfly var på besøg i Sønderjylland for et demonstrere støjniveauet fra kampflyene. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Avisen Danmark har spurgt forsvarsminiser Trine Bramsen (S) om hendes holdning til, at staten ikke hjemtager tilsynsopgaven, selvom Haderslev Kommune beder staten om det. I et skriftligt svar oplyser hun dog blot, at hun har modtaget brevet, og at det vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Politiet bekræfter: Stor politiaktion har forbindelse til visitationszone etableret efter drab

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Fredericia

Beboer vred over lukning af medborgerhus: - Vi bøjer os for kriminaliteten

Annonce